SøvnløshedAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Test-oversigt: Bedste aircondition til soveværelse ifølge anmeldelser og tests

Det er den samme historie hver sommer: Temperaturen runder 25 grader og soveværelset bliver til en sauna af søvnløshed og svedige lagner.

Har du taget konsekvensen og besluttet dig for endelig at gøre noget ved det? I denne guide ser vi på hvilke muligheder der er for aircondition og luftkøling til soveværelset.

I testen har vi lagt særlig vægt på støjniveau. Det dur jo ikke hvis soveværelset er dejlig koldt, men du så ligger søvnløs af larmen!

Vi har set på test i Danmark og udlandet. Her har vi fundet flere brands der går igen: DeLonghi og Honeywell, men vi har også set på mere budgetvenlige muligheder.

Sidst ser vi på alternativer til aircondition, for eksempel luftkølere med vand og ventilatorer. Virker de?

Læs hele artiklen eller hop til et afsnit med indholdsfortegnelsen nedenunder.


ANNONCE

Mobil Aircondition

Lille og let at installere, den mobile aircondition er det fornuftige valg til varme sommernætter, men som kan gemmes væk resten af året. Med en pris fra et par tusind kroner er det en overkommelig udgift. Luften køles effektivt og overskudsvarme ledes ud af en slange gennem vinduet. Der medfølger vindueskit, så vinduet kan lukke tæt om slangen.

Nedis COOL117CWT Luftkøler Aircondition – til dig, ønsker et behageligt indeklima​

 Vores anbefaling

  • Ionisering giver dig ekstra ren luft
  • Energieffektiv
  • Udsender ikke tør luft, som irriterer

Nedis COOL117CWT Luftkøler Aircondition vil være det ideelle valg til dig, der ønsker et godt og sundt indeklima uden tør luft, som irriterer øjne og hals.

Du vil her få glæde af en særligt energieffektiv model sammenlignet med konkurrenterne på markedet, og så skaber den smarte ioniseringsfunktion en langt renere luft i din bolig.

Bomagasinets vurdering

Hos Bomagasinet har vi udnævnt varianten til ”Vores anbefaling”, da du får rigtig mange gode funktioner og en yderst energieffektiv luftkøler med i købet.

Vi anbefaler den især på grund af den automatiske luftfordeling, som fordeler luften meget fint og jævnt ud i rummet.

Endnu et plus i vores bog er den justerbare hastighed, som giver dig fuld kontrol over styrken på ventilationen, og så vil vi fremhæve de stabile hjul, der gør det meget nemt for dig at flytte enheden fra det ene rum til det andet.

De to integrerede is-pakker i apparatet falder også i vores smag, da de bidrager til, at nedkølingen bliver mere effektiv. Det er en fordel, at den ikke er skabt med udsugningsslange – så undgår du helt at skulle bore huller i din væg.

En ulempe, der er værd at nævne, er, at produktet ikke fungerer optimalt i fugtige omgivelser.

Fordele:

  • Automatisk luftfordeling
  • Ingen ekstern slange
  • Med to is-pakker for en bedre køleevne
  • Justerbar hastighed
  • Nem at transportere

Ulemper:

  • Præsterer mindre godt i fugtige miljøer

Det skal du vide, før du køber Nedis COOL117CWT Luftkøler Aircondition

Meget transportabel model

De stærke og stabile hjul, som produktet er udstyret med, gør transporten utrolig let. Så kan du hurtigt køre den hen til det rum, du ønsker at nedkøle.

Med effektiv ionisering og smart timer

På Nedis COOL117CWT Luftkøler Aircondition får du flere brugbare funktioner med i prisen. Du kan blandt andet få glæde af ioniseringsfunktionen, som renser luften mere effektivt. Du kan også benytte dig af en timer, så du kan indstille apparatet til at tænde og slukke efter dine behov.

Høj energieffektivitet

Et fremtrædende aspekt ved enheden er det meget lave energiforbrug. Sammenlignet med de øvrige konkurrenter på markedet er den langt mere energibesparende, og for dig vil det betyde en fin økonomisk besparelse i længden.

Specifikationer

  • Type: Luftkøler
  • Mærke: Nedis
  • Effekt: 80 watt
  • Rumstørrelseskapacitet: 300 m3
  • Støjniveau: 55 decibel

Sandstrøm mobil aircondition

  • Mest populær hos Elgiganten

  • Max størrelse rum: 14 m2
  • køler ned til 17 grader
  • Lydniveau: 47 dB

Denne mobile aircondition fra Sandstrøm forhandles af Elgiganten og er den bedst sælgende hos samme. Sandstrøm er Elgigantens elektroniske budget brand. Her får du dog stadig en mobil aircondition, der får positive anmeldelser med fra kunderne, hvor flertallet giver 4 ud af 5 stjerner.

Sandstrøm mobil aircondition kan køle rum op til 14m2 ned til 17 grader celcius.

Der medfølger fjernbetjening, der kan bruges til 2 forskellige indstillinger. Der medfølger også den obligatoriske luftslange, samt en tætteklud, der skal bruges til vinduet, hvor slangen føres ud af. Den er desuden let at flytte rundt.

Sandstrøm mobil airconditon har et lydniveau på 47 dB, hvilket enkelte anmeldelser bemærker er noget støjende. Her kan vi anbefale at sove med ørepropper, hvis det bliver for meget. Det er dog værd at bemærke at anmeldelserne på Elgigantens hjemmeside stadig er meget positive.

Delonghi PAC N90 Eco Silent

Stille og effektiv mobil aircondition

Italienske Delonghi er nok mest kendt i Danmark for kaffe- og espressomaskiner i høj kvalitet, men leverer altså også airconditions. Her er det deres populære N90 model, med tilnavnet Eco Silent. Som navnet antyder er det en mobil aircondition der er stille og energieffektiv, perfekt til soveværelset.

Delonghi PAC N90 har et minimums støjniveau på kun 48DB. En helt stille aircondition findes ikke, men sammenlignet med andre maskiner hvor DB er helt op til 65 DB (“almindelig samtale”), så er PAC N90 nærmest lydløs.

Det er måske værd at huske på at monoton suselyd fra en aircondition er en slags “hvid støj”, der er meget nemmere at falde i søvn til end fx trafikstøj fra et åbent vindue.

Den mobile aircondition kommer med aftrækslange der skal sættes fast på vinduet med det medfølgende vindueskit, der bør kunne lukke helt til og derved holde den varme luft ude.

Delonghi’en har en køleeffekt på 2.5 Watt, hvilket giver effektiv afkøling helt ned til 16 grader af rum på op til 34kvm.

Luftkøler

Luftkøleren er ikke en aircondition, men fungerer ved at trække varme ud af luften og ind i en vandtank. Det kan køle rummets temperatur et par grader ned, lige præcis nok til det bliver behageligt igen.

Luftkøleren skal placeres ved et åbent vindue, så vanddampen kan slippe ud af rummet. Luftkøleren er typisk mere stille end en aircondition og bruger mindre strøm.

evaLIGHT luftkøler

  • Mini-luftkøler til soveværelset

  • Max køling: 3 m2
  • køler med op til 10 grader
  • Lydniveau: 25 dB

Har du ikke mulighed for at få en mobil aircondition eller en varmepumpe, så kan denne lille luftkøler være en god mulighed for lidt lindring i sommervarmen.

Denne lille luftkøler kan køle op til 10 grader

En luftkøler som evaLight fungerer ved at fordampe vand. Den varme luft trækkes ind i luftkøleren, hvor den sendes igennem en vandtank. Det opvarmer vandet, der så fordamper. Det kræver energi, altså varme, at opvarme vandet, så når luften kommer ud af luftkøleren er den blevet koldere.

evaLight kan køle et område på op til 3 m2, så det siger sig selv, du ikke skal regne med at køle hele lejligheden med den. Men de 3 m2 svarer fint til at kunne køle din seng, så du får en mere behagelig og køligere søvn. Du skal dog ikke regne med at få en aircondition.

Fastmonteret aircondition

En fastmonteret aircondition er til dig med eget hus eller lejlighed, hvor du har mulighed for at lave ændringer udenfor og indenfor. En typisk fastmonteret aircondition består af to dele, en udvendig del og en indvendig del.

Luften køles i den udvendige del, hvorfor overskudsvarmen fra den process nemt kan ledes væk. Det gør fastmonterede airconditions markant mere effektive end de mobile enheder, hvor overskudsvarme genereres indenfor og så skal ledes væk.

En fastmonteret aircondition kræver at man laver hul i væg eller vindue og er en opgave som det bedst kan betale sig at få udført af en fagmand.

Electrolux Flow H3 varmepumpe

  • Mest populær hos Elgiganten

  • Køling i soveværelse og stue
  • køler ned til 16 grader
  • Lydniveau: 22 dB

Varmepumper forbinder mange med energivenlig opvarmning af stuen, men vidste du at en varmepumpe også fungerer som aircondition? En varmepumpe, som nu denne billige Elektrolux, kan nemlig også nedkøle, med denne model helt ned til 16 grader. Dermed slår du altså to fluer med samme smæk:

Du sparer penge på varmeregningen til vinter og om sommeren kan du ligge kølig og behagelig i sengen.

Elektrolux varmepumpe køler helt ned til 16 grader og støjer slet ikke

Effektiv, lydsvag køling

Støj kan være et problem når der skal køles ned, særligt hvis du vælger en mobil aircondition, der skal stå tæt på dit vindue. Det problem får du ikke, hvis du vælger denne Elektrolux varmepumpe, der har en stille version, der kun støjer med 22 dB, det er så stille du næppe lægger mærker til det. Meget velegnet til soveværelset med andre ord.

Aircondition, Ventilator eller Luftkøler

To forskellige teknikker til kølig luft
Ventilator til soveværelse

Har du først besluttet dig for en “køler” af en slags, så er du nok stødt på disse to ord: aircondition og luftkøler. Selv om det lyder af det samme, så er det to meget forskellige maskiner, der bruger meget forskellige teknikker til at køle luften. Det er derfor vigtigt at kende forskel, så du kan købe den rigtige.

Kend forskel på aircondition og luftkøler

  • Aircondition køler luften med en kompressor og leder varm luft ud af lokalet
  • Luftkøler bruger vand, der fordamper, til at afkøle luften

Lad os få slået en ting fast:

Både aircondition og luftkøler kræver åbent vindue, men kun med aircondition kan du lukke du til med et vindueskit

Så kan du ikke sove med åbent vindue, kan du ikke bruge hverken aircondition eller luftkøler. Bor du i byen og er der larm udenfor, kan vi anbefale ørepropper.

og…

Der følger altid en slange med til en aircondition og slangen skal ud af vindue eller væg!

På butikkernes billeder fremgår det nemlig sjældent. Tænk sig at købe en aircon med forventningen om den bare kan sluttes til, for så at opdage man skal bruge en slange. Nå, nu ved du det. Heldigvis er det forholdsvis let at sætte slangen fast til vinduet. Der medfølger et vindueskit, der holder slangen fast. Man kan også købe et kit der lukker fuldstændig til for endnu bedre køling.

En luftkøler bruger slet ikke en slange, for den fungerer på en helt anden måde. Her er det dog vanddamp du skal være opmærksom på. Luften suges ind og afkøles gennem vand. Det får vandet til at fordampe. Derfor skal der være åbent vindue, så dampen kan fortrække. Ellers ville rummet blive drivende vådt.

Du kan læse mere om hvordan aircon og luftkøler virker i næste afsnit.

Aircondition

Aircondition til soveværelse

  • 4-15 graders køling
  • Kan opnå meget lave temperaturer
  • Altid jævnt temperaturniveau

En aircondition fungerer lidt som et køleskab. Flydende kølemiddel ledes ind i et fordampersystem med lavt tryk. Det får kølemidlet til at fordampe til gas og denne process får ribbene til at blive kold. Når luften ledes forbi bliver den kold og pumpes så ud i rummet.

Herefter ledes kølevæsken over i en kompressor, hvor den bliver flydende igen. Det udleder varme, som skal fjernes gennem en slange ud af boligen.

En aircondition kan køle meget effektivt, helt ned til 16 grader.

Der skabes altså både kulde og varme med en aircondition, det er umuligt at indgå fysisk, og derfor skal der være en slange til at føre varmen ud af huset.

På de klassiske fastmonterede modeller borer man typisk et hul i væggen til slangen, men på de mobile transportable modeller bruger man typisk et vindue, som man sætter på klem. For at undgå at for meget varm luft kommer ind gennem vinduet, sætter man så et “vindueskit” i klemme, der lukker af for det hele eller dele af det åbne vindue.

Luftkøler

Luftkøler til soveværelse

  • 1-3 grader køling
  • Lavere pris og energiforbrug
  • Mindre støj

En luftkøler bruger vand til at køle med. Luftkøleren trækker vand ind til en vandtank og derfra videre tilbage i lokalet. Varmen fra luften optages i vandet, der så bliver fordampet. Det betyder også at du derfor skal skifte vandet i tanken når det fordamper.

Bruger du en luftkøler er det vigtigt med god luftcirkulation, så vanddampen kan slippe væk. Ellers ville det bogstaveligt talt drive med vand ned langs væggen.

En luftkøler kan kun køle et par grader, men er støjsvag og billigere i strøm

En luftkøler kan ikke køle så meget som en aircondition, regn med 1-3 grader i gennemsnit. Det afhænger til dels af luftfugtigheden. I Danmark, hvor vi har relativt høj luftfugtighed om sommeren, er en luftkøler derfor ikke så effektiv.

Ventilator

  • Ingen køling i temperatur
  • Føles koldere
  • Den billigste løsning

Den gode gamle gulv- eller bordventilator køler faktisk ikke rent teknisk, selv om det føles sådan. Det er nemlig især den stillestående luft der føles meget varm og derfor føles det som om ventilatoren køler. Det er samme princip som når du har gennemtræk.

Når du køber en ventilator skal du se på effekten i Watt, for at finde ud af hvor meget du kan regne med den køler. Der skal en ret kraftig ventilator til for at det giver noget. Pas på ikke at blive snydt. Du kan ikke regne med at prisen fortæller det hele. En almindelig gulvventilator med store vinger er at foretrække frem for de såkaldte ventilatortårn, der ofte slet ikke dur.

Ligger du også søvnløs om natten og ikke kan sove? Det varme sommervejr er fantastisk og det er lækkert at kunne sidde ude om aftenen, men det kan være svært at falde i søvn om natten. Du vender og drejer dig og vågner badet i sved. Når morgenen kommer har du ikke fået nok søvn og er træt og uoplagt. Det er der heldigvis råd for, i denne artikel får du 5 gode tips til at sove i varmen.

Hvorfor kan man ikke sove i varmen?

Den fysiologiske forklaring på at det er svært at sove når det er varmt, er at kroppen helst skal en grad ned i temperatur om natten. Det er også derfor at din kropstemperatur er lavere om morgenen end om dagen. Den lave kropstemperatur får simpelthen kroppen til at gå i dvale. Men når det er rigtig varmt bliver det svært at få temperaturen ned.

7 tips til at sove bedre i varmen


Tip 1: Sov med åbent vindue

Hvis du bor et rimelig stille sted er det oplagt at åbne vinduet om natten. Det gør ikke noget at det trækker lidt. Den kølige natteluft virker fremragende til at køle dig ned og du får samtidig en ekstra bonus ved frisk luft hele natten. Det er selvfølgelig ikke alle der kan sove med åbent vinude. Hvis du for eksempel bor inde i byen, hvor der er støj og larm, så dur det ikke. Jeg tror mange byboere har haft det dilemma, enten have vinduet lukket og svede eller åbne vinduet og blive forstyrret af larmen. Og så er der jo fuglelyde og hanen der galer om morgenen, men det kan man jo også se som noget positivt. Det er i hvert fald en mere naturlig måde at vågne på.


Tip 2: Brug en vifte eller aircondition

Har du råd til det kan et klimaanlæg eller aircondition være en rigtig god løsning. Det koster noget i strøm selvfølgelig, men hvis du begrænser brugen af aircondition til dit soveværelse, så er det ikke så galt. Modsat hvis du skal køle hele huset ned, som kan koste adskillige tusind kroner pr. måned. Et klimaanlæg behøver ikke fylde ret meget og behøver heller ikke koste en bondegård. Du kan få en rigtig fin mobil aircondition til 3000-4000kr og en forstøver til 2000-3000kr.

→Tjek Varmepumpeguide.dk for at finde en billig aircondition ←

Alternativt kan du købe en god gammeldags bord- eller gulvvifte. Det fungerer aldeles fint med mindre temperaturen rammer de helt høje tal. Det kan godt betale sig at være tidlig ude for når varmebølgen rammer er de udsolgt på ingen tid. Jeg anbefaler helt klart så stor en gulvvifte som muligt med så meget kraft som muligt. De små bordvifter er sjældent nok når hedebølgen bider sig fast.

Læs meget mere luftkølere og mobil aircondition på linket.


Tip 3: Brug mørklægningsgardin og persienner

Når det bliver varmt har vi danskere en vane med at åbne alle døre og vinduer, men det er faktisk ikke så smart. Solen varmer nemlig luften op indendørs og det hænger ved. I stedet skal du gøre som de gør sydpå og trække persienner eller mørklægningsgardin for vinduet i dit soveværelse. Det holder solen ude og du undgår at dine vinduer fungerer som et drivhus.

Hvis du har persienner skal du bare lade dem være nede om dagen. Gardiner er ikke altid tykke nok til at holde varmen ude. Du kan eventuelt købe nogle mørklægningsgardiner, som du kan få til at sætte op i alle vindueskarme, uden det kræver skruer eller søm. Disse mørklægningsgardiner på linket er super smarte og kan sættes op helt uden værktøj.


Tip 4: Køl dig ned inden du sover

Når nu kroppen har svært ved at køle sig selv ned, kan du hjælpe den lidt på vej. Der er flere gode metoder du kan bruge.

  • Tag gerne et koldt bad inden du skal sove, det kan gøre en stor forskel
  • Drik isvand inden du går i seng og når du vågner om natten. Det kolde vand køler dig af indefra.
  • Kolde omslag kan hjælpe, læg et håndklæde og et par sokker i fryseren, og tag det på om natten.
  • En ispose under hovedpude kan køle dit hoved ned
  • Sov med så lidt på som du synes er komfortabelt, det gør det lettere at slippe af med varmen.

Tip 5: Køb en kølende madras og hovedpude

Der findes flere slags madrasser og hovedpuder der slår sig op på at være kølende. Den mest simple slags har simpelthen et rum, hvor du kan lægge et kølelegeme. Det fungerer bedst til hovedpuder og ikke så godt til madrasser.

I de sidste 10 år er der kommet hovedpuder på markedet med en særlig teknologi, der ”suger” varmen op i noget særlig materiale. Teknologien hedder Temprakon og stammer fra det amerikanske rumagentur NASAs forskning. Det er teknologi der oprindelig har været brugt i rumdragter, der skal tåle ekstreme temperaturer, kold og varmt.

Læs også: Test af kølende hovedpuder

Der er også forskel på hvor meget varme en madras eller pude suger og afgiver. Memoryskum er populært som topmadras, men det kan godt blive svedigt og fugtigt i varmen. Latex køler bedre. Dunpuder har godt med luftcirkulation og bliver ikke så varme.


Tip 6: Tag en lur om dagen

sov i varme

Uanset hvad du gør, med mindre du har aircondition, kan det være svært at sove igennem om natten. Det kan du afhjælpe ved at acceptere du nok ikke får så god nattesøvn og så i stedet tage en lur om dagen. Måske er det ikke så let på dit arbejde, men så kan du tage 30 minutter til 1 time lige når du kommer hjem. Det er tit lettere at falde i søvn ud på eftermiddagen efter arbejde og studier.


Tip 7: Ingen elektronik i dit soveværelse

sove i varme

Når varmen er på sit værste gælder det om at begrænse alle varmekilder. Selv dit TV og din laptop udsender en del varme. Det lægger du måske ikke mærke til normalt, men når dit værelse er varmt i forvejen, kan det være det sidste der skubber temperaturen op over det behagelige. Især hvis du for eksempel sidder med en laptop i sengen. Det tager tid før den ekstra varme fordamper fra din krop.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar