Vi har samlet mere end 2000+ madrasser fra 10+ online forhandlere. Vi henter priser og madrasser ind automatisk – hver dag –  så du kan være sikker på at finde et godt tilbud. Du bruger søgefunktionen ved at klikke på størrelse (fx 90x200cm). Du kan også vælge kun at se senge på tilbud, klik bare ”Vis kun produkter på tilbud”. God fornøjelse!

Guide til køb af billig seng

Sengetyper

Hvilken madras skal du vælge?

Der er rigtig mange madrasser på markedet i dag og også mange gode, men hvilken skal man dog vælge?

Det første skridt mod den perfekte madras kan i hvert fald være at vælge den rigtige type madras:

  • Boxmadras
  • Springmadras
  • Skummadras

Boxmadras

Det er danskernes foretrukne seng og madras. Boxmadrassen er helt ligetil. Det er seng og madras i en. Bare sæt ben på, så har du en færdig seng.

En boxmadras har en madras med fjedre, bygget ind i en ramme. Det er altså en færdig løsning, hvor man ikke kan udskifte madras.

Det er den nemme og enkle løsning, når du skal flytte ind et nyt sted og bare skal bruge en seng. Den fylder heller ikke så meget, hvilket gør den oplagt til et lille soveværelse.

Springmadras

Den klassiske madras vi tænker på når vi siger madras herhjemme er springmadrassen. Den består af en masse små fjedre, der enten er svejset eller syet sammen. Den giver rigtig god støtte og komfort og kan kombineres med en topmadras for ekstra komfort på toppen. En springmadras skal ligge i en sengeramme eller på en sengebund.

Der findes to slags fjedre i springmadrasser:

Bonell fjedre er den ældste og originale type fjeder, som du kender det fra ældre sofaer og lignende.

De er hårdere og hænger sammen, ja de er faktisk svejset sammen. Det betyder også at hver fjeder påvirker hinanden.

Det er ikke så smart, for det betyder at man kan få fornemmelsen af at ligge i en hængekøje efterhånden som fjedrene bliver slappere.

Denne type fjeder er heller ikke god til flere i sengen, da man tydeligt mærker sengepartnerens bevægelser.

På plus siden tæller at de er billigere end pocketfjedre. Derfor bruges de også ofte som det ene af to lag i en madras, hvor det nederste lag er de mere faste bonellfjedre og det øverste lag er de bedre pocketfjedre.

Pocketfjedre er den nyere type fjeder, som efterhånden er standard i springmadrasser af en hvis kvalitet.

De kaldes også posefjedre og har det navn, fordi de er fjedre som er syet sammen i små poser og altså ikke fæstnet som med bonell fjedre. Det betyder så også at den enkelte fjeder ikke påvirker naboens. Derfor synker du kun ned hvor du ligger og ikke ved siden af.

Posefjedre er derfor også optimale til madras der skal deles af to personer. Med en madras med pocketfjedre, mærker man ikke sengepartnerens bevægelser.

Skummadras

Skum er et materiale eller snarere en materiale-tilstand. Der er nemlig mange forskellige materialer der kan være lavet som skum:

Fælles for dem er at skum er et luftigt og fast materiale, der ånder godt og som former sig godt til kroppen. Det kan også være billigere, men ikke altid.

Skum er altså ikke de gule skummadrasser fra sommerhuset, det kan også være luksusprodukter, som nu for eksempel Emma Madras, som vi har anmeldt her på siden.

Det kan også være latex, et naturprodukt, der udvindes af gummitræet og som kan omdannes til skum, der er naturligt, fast og åndbart. Det koster! Den syntetiske latex er billigere.

Memoryskum er utrolig populært til topmadrasser, da det giver en følelse af at synke ned, blødt og behageligt. Derimod kan man ikke lave en hel madras af det, den vil blive for blød.

Polyetherskum, der kan staves på forskellig måde, er den klassiske type skum. Dette er skummadrassen som du kender den, men den er blevet meget bedre de sidste år. I udlandet er skummadrassen, i flere lag, er i dag den mest populære madras. Der er vi ikke i Danmark endnu, men måske kommer det.