MadrasserAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Forskel på pocket og bonell fjedre

Pocket fjedre og Bonell fjedre, to fjeder typer du sikkert er stødt på i din research efter ny seng eller madras. I denne korte artikel får du svaret på hvad forskellen er:

Se flere senge med pocketfjedre

Kontinentalsenge

Kontinentalsengen er en populær nyklassiker der kombinerer et luksuriøst udseende med en dobbelt madras, for dobbel komfort.

Boxmadrasser

Den klassiske boxmadras har fået et makeover og kan i dag fåes i både billige og luksusmodeller, med eller uden sengegavl.

Elevationssenge

Elevationsseng giver total nydelse og komfort. Du indstiller selv sengepositionen. Læs, se tv eller spis morgenmad på sengen.

Hvad er forskellen på bonell og pocketfjedre?

Springmadras

Det korte svar på hvad forskellen er på en bonell fjeder og en pocket fjeder:

  • Pocketfjedre er en nyere og bedre type fjeder
  • Bonell fjedre er en ældre og billigere type fjeder

Næsten alle springmadrasser har I dag pocketfjedre og kun de billigste madrasser bruger bonell fjedre. Hvis du køber den billigste boxmadras i varehuset vil du typisk få bonellfjedre, men ellers vil du næsten altid får pocketfjedre.

Der er også madrasser, især boxmadrasser, hvor man bruger både bonell fjedre og pocket fjedre.

Her vil man bruge bonell fjedre i bunden for at give stabilitet og pocket fjedre i toppen for at give støtte og komfort. Dyrere madrasser kan derimod have et dobbelt lag pocket fjedre, mens de aller dyreste, og fasteste, madrasser kan have såkaldte multipocketfjedre.

Bonell fjedre

Solide fjedre som din bedstefar kendte dem

Bonell fjedre er en gammel type fjeder, der er blevet lavet siden slutningen af 1800 tallet. De virker måske lidt forældede i dag, men sammenlignet med datidens madrasser af halm og uld var de en sand nyskabelse. Bonell fjederen gjorde det muligt at lave en madras der var stærk nok til at holde et voksent menneske oppe, men samtidig lade personen synke ned. Dette princip er kernen i alle moderne springmadrasser.

Problemet med bonell fjederen er at alle fjedre er forbundet med en tværgående stålwire. Den enkelte fjeder er altså direkte forbundet til naboen. Når du trykker en fjeder ned, så bliver naboen også trykket ned. Når kæresten vender sig i sengen, så mærker du det! Det er også derfor at ældre madrasser med bonell fjedre, ligesom synker sammen, som i en sengekøje. Med tiden bliver fjedrene slidt og da de er forbundet, giver det den karakteristiske fordybning. Er din madras endt sådan, er det på tide at købe en ny.

Efterhånden som skum og latex blev kendt, blev det også taget i anvendelse i madrasser og det førte til en tilbagegang i bonell fjederens popularitet. Skum var ofte billigere og lige godt at ligge på.

Det var først med den moderne posefjeder, altså pocket fjederen, at springmadrassen igen blev voldsomt populær.

Pocket fjedre

Revolutionerende fjedre med støtte og komfort

Posefjedre er en lille revolution indenfor madrasser, som de færreste af os tænker på. Ud over man mærker dem altså, når man ligger på en madras med dem i.

Pocket fjedre, på danske pose fjedre, er så opkaldt fordi hver fjeder, der kan være flere tusind i en madras, er syet ind i en lille pose. Posen er så forbundet med andre poser, med fjedre i, med en tynd snor. Hver fjeder har altså ikke kontakt med andre fjedre. Det lyder måske ikke så vigtigt, men det gør en verden til forskel. Din krop synker nemlig kun ned, lige præcis hvor du har brug for det. Dine hofter, din skuldre og din bagdel, men ikke din lænd og ikke din nakke. Det er vigtigt, for det gælder om at have en lige rygrad når du sover.

En anden fordel, der bidrager til husfreden, er at du ikke mærker når sengepartneren bevæger sig. Sover du eller din partner uroligt, behøver det altså ikke betyde at begge sover uroligt.

Multipocket fjedre

For dig der vil have ekstra støtte og komfort
Trondheim boxmadras fra Sengefabrikken har multipocket fjedre.

Multipocket, også kaldet minipocket fjedre, er posefjedre bare mindre. Hvor en almindelig madras med posefjedre har omkring 250 fjedre pr. m2, kan en madras med minipocket fjedre have det dobbelte, 500 eller mere. En madras med multipocket fjedre er derfor også ekstra fast og giver ekstra meget støtte. Derfor anbefales de da også oftest til personer der vejer over 95kg eller til dig der bare gerne vil have en fast og komfortabel madras – og er villig til at betale for det.

LÆS OGSÅ:

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar