SøvnløshedAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Hvad er den bedste temperatur i soveværelset?

Ventilator til soveværelse

De fleste læger og søvneksperter er enige i at den optimale soveværelses temperatur er ca. 18 grader.

I løbet af dagen stiger og falder kropstemperaturen en smule. Disse svingninger i temperatur hænger også sammen med din søvncyklus. Når du bliver søvnig om aftenen falder din temperatur og når sit laveste punkt kl 5 om natten.

Det er også derfor at et varmt soveværelse kan gøre det svært at falde i søvn, noget de fleste af os kender alt til om sommeren.

Temperaturen er faktisk så vigtig for søvn at selv små ændringer i kropstemperatur kan medføre langvarig søvnløshed.

I denne artikel får du forklaringen på hvorfor dit soveværelse skal være 18 grader og hvordan du får den bedste temperatur i soveværelset.

Et køligt soveværelse er bedst

Den præcise temperatur hvor vi sover bedst svinger fra person til person og selvom forskerne ikke er enige i præcis den optimale temperatur, så er de alle samme enige i at et let køligt soveværelse er bedre end alternativerne.

Vidste du at temperaturer over 24 grader og under 12 grader kan vække dig fra din søvn?

Hvad med børn og babyer?

Babyer kan ikke regulere deres kropstemperatur på samme måde som voksne, så overophedning er generelt en større risiko end underafkøling.

Baby sover fint i temperaturer fra 15 til 20 grader

Hvis babys soveværelse er lidt koldt, kan du bare klæde baby godt på. I Norden har mange babyer sovet udenfor i kulden, noget som ofte forskrækker mange udlændinge. Hvis du lader dit barn sove for åbent vindue, er det ekstra vigtigt med varmt tøj.

Det sker der med din søvn, når der er for varmt eller for koldt

Hvis temperaturen i soveværelset er enten for varm eller for koldt kan det påvirke din søvn på flere måder.

For varmt

Hvis du sover for varmt, vil ofte opleve at få urolig søvn med mange opvågninger. Er det rigtig varmt kan det være svært at falde i søvn. Denne urolige søvn i varmt vejr skyldes muligvis at du får mindre REM søvn og mere overfladisk søvn. Det forklarer hvorfor så mange vågner op om morgenen om sommeren og føler sig trætte.

For koldt

De fleste mennesker kan sagtens sove når det er koldt, men problemet er snarere at falde i søvn og det kan være usundt at sove i for kolde temperaturer. Det kan blandt andet påvirke din hjerterytme og autonome nervesystem.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar