Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.
Juniorseng test-oversigt
Vi mennesker tilbringer omkring en trediedel af vores liv i sengen og børn faktisk endnu mere. Små børn sover gerne 10-12 timer, så selvfølgelig sengen også være i orden. Når det kommer til børnesenge, findes der et hav af muligheder til de små pus.
En barneseng skal være sjov, robust og ikke mindst fleksibel for at leve op til barnets voksende og skiftende behov. I første del af denne guide giver vi vores bedste bud på hvilke produkter, der er værd at tage et kig på, og hvad de hver især kan. I anden del giver vi en række gode råd i forhold til hvornår det er tid til den ene og den anden slags seng, hvilken størrelse der mon er den rigtige, og hvilke madrastyper, der er de mest anbefalelsesværdige.
Juniorsenge fra Flexa
Flexa Basic

Denne smukke juniorseng fra Flexa Basic er indbegrebet af fleksibilitet. Sengen er designet, så den kan vokse med dit barn fra tremmesengsalderen og helt frem til teenageårene. Flexa Basic seng er derfor lavet så man kan tage dens ben af og udskifte dem med nye, når der er behov for det. På den måde kan sengen både være lav, som en “almindelig” seng, og høj som en køjeseng.
Det er også muligt at lave sengen om til en halvhøj seng, som er nem at komme op i, men som samtidig har plads til huler eller opbevaring under sengeplateauet. Sengen er sikkerhedstestet efter internationale standarder og har sengeheste på begge sider.
Flexa Popsicle

Popsicle-sengen fra Flexa er med sit stramme og signifikante design et helt unikt bud, når du skal vælge børneseng. Sengen er halvhøj og har en skrå stige, som gør det sikkert og hyggeligt at stige til vejrs i sengen. Den er lavet af fint lyst egetræ, som i kombination med sidernes støvede rosa giver et roligt og mildt udtryk.
Der kan tilkøbes en reol til placering under sengen, og på samme måde tilbydes der en kommode, der passer ind under det smarte møbel.
Flexas Popsicle seng er et scoop på alle måder – æstetisk som funktionelt. Af samme grund vandt den i 2017 den prestigefyldte Red Dot Design Award.
Flexa Basic med Rutsjebane

Denne seng er et sikkert hit hos ungerne. Med rutsjebanen i den ene side og stigen i den anden kombinerer sengen funktion og leg.
Flexa’s basic seng er praktisk også i kraft af sin højde: Sengen er nemlig halvhøj, og dét betyder, at der kan opbevares ting og sager underneden.
Designet er enkelt og ligetil. Med sit massive stel i fyrretræ har basic sengen et robust og lækkert design, der kan holde til lidt af hvert, desuden vil klæde indretningen i ethvert børneværelse.
Juniorsenge fra Babysam
Babydan Manhatten briks

Babydans Manhattan-briks er et rigtig godt bud på den helt perfekte barneseng. Har du et barn, som lige er vokset ud af tremmesengen, rammer denne sengs design plet med dens lave højde og enkle, robuste design.
Babydan har et godt ry og renome, kendt for for både sikkerhed og holdbarhed med dette møbel fra Babydan. Sengen er testet efter de gældende sikkerhedsstandarder, og med dens gode kvalitet vil den kunne bruges igennem flere generationer.
Sengen er produceret af materialet MFD og måler 70 x 160 cm.
Juniorsenge fra Hoppekids
Basic Halvhøj Seng

Til det halv-store barn er denne seng optimal. Med sine 69 centimeter i højden giver den plads til opbevaring eller leg nedenunder.
Sengen er designet i et enkelt og stilrent design i naturtræ og hvidt, og den kommer med både stige, lamelbund og sengehest. Der kan tilkøbes et forhæng til rummet under liggeplateauet.
Basic er på en gang robust, elegant og fair i pris – og så er den Svanemærket og TÛV-certificeret.
Maja Deluxe med udtræksseng

Juniorsengen Maja Deluxe er en rigtig luksusseng. Med dens smukke, enkle design i hvidmalet fyrretræ og MFD er den tilpas underspillet til at kunne passe ind i ethvert børneværelse.
Maja Delux har udtræksseng – så der er plads til at have en ven eller veninde til hyggelig overnatning. Udtrækssengen måler ialt 190 x 90 centimeter.
Under udtrækselementet findes to praktiske skuffer, hvor der eksempelvis kan opbevares ekstra sengetøj og linned. Sengen er sikkerhedstestet.
Juniorseng Deluxe

Denne udtræksseng med skuffer fra Hoppekids er lidt af et scoop. Sengen kombinerer seng og opbevaring med to skuffer placeret under madrassen. Skufferne kan trækkes ind og ud og fungerer perfekt som opbevaringsplads for eksempelvis ekstra puder og sengelinned.
Sengen er optimal som gæsteseng på den måde at den er på hjul,og dermed nemt kan skubbes omkring efter behov. Sengen er 35 centimeter høj, og dens indvendige og udvendige mål er henholdsvis Indvendige mål: 190 gange 70 centimeter og 198 gange 78 centimeter.
Noah Deluxe

Denne juniorseng fra Noah Deluxe er mere end blot en seng. Med sine udtrækskuffer nederst og gæsteseng imellem skuffer og madras har møblet ikke mindre en tre forskellige funktioner. Sengen er 200 centimeter lang og kan på dén måde følge dit barn i mange år.
Udtrækssengen er perfekt til overnattende kammerater eller mindre søskende. Skufferne nedenunder er perfekte til opbevaring af ekstra puder og dyner. Vær obs på, madrasser og sengehest skal købes ved siden af.
Andre juniorsenge
Huxi juniorseng fra Manis-H

Med Huxi-sengen har Manis-h begået en stilren og anvendelig seng til en god pris. Sengen er designet i et enkelt og tidløst udtryk, som vil klæde ethvert børneværelse.
Sengen er produceret i massivt bøgetræ samt med spånplade med slidstærkt melanin i siderne. Sengen måler 160 centimeter på langs og 70 centimeter i bredden og kan derfor følge barnet op til de tidlige teenageår.
Bemærk at tilhørende sengehest til fronten, skummadras og madrasbetræk skal tilkøbes.
Købsguide
Hvornår er det tid til en juniorseng?
Særligt med den førstefødte kan det være svært at gennemskue hvornår det er tid til at gå fra den gode gamle tremmeseng til det næste skridt: juniorsengen.
Juniorsengen kommer i spil når dit barn begynder at kravle ud af tremmesengen – eller simpelthen er blevet for stor til at kunne være i den. Der er dog flere forskellige ting at holde øje med, når man skal finde det rigtige tidspunkt for et sengeskifte.
Hvornår er det så tid? To et halvt års alderen er typisk der, hvor det er tid til at begynde at shoppe efter en ny seng. Kig efter tegn på, at din guldklump forsøgsvist prøver at komme ud af sengen eller giver andre tegn på ikke at kunne finde sig tilpas i den. Et andet tegn er, når dit barn simpelthen fysisk begynder ikke at have nok plads omkring sig i sengen. Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis ingen af de to nævnte gør sig gældende, så er der ingen grund til absolut at udskifte sengen. Føler dit barn sig tryg og tilpas i sin tremmeseng, så er der absolut ingen grund til at se på en åben seng endnu.
Hvilke mål har en juniorseng?
To af de vigtigste beslutninger om køb af juniorseng – og måske derfor også de sværeste – er, hvilken størrelse dit barns seng så skal have, samt hvilken madrastype, der er den bedste til dit barn. Her får du en en række gode råd i forbindelse med hvilken størrelse og madrastype du skal vælge.
Typisk måler juniorsenge mellem 160cm og 200cm i længden. Skal den nye seng kunne vare i mere end 10 år, vil det kunne betale sig at investere i en større type juniorseng (180 – 200 centimeter), da dit barn typisk vil vokse ud af en lille juniorseng omkring 12-13-årsalderen.
Er du derimod indforstået med, at du om et årtis tid skal ud og købe seng igen, kan du med ro i sindet investere i en af de mindre og hyggeligere småsenge, der vil vare til barnet når præpuperteten.
Tænk også over at de fleste større børn gerne selv vil være med til at vælge seng, når de når de tidlige teenageår. Her bliver det meget hurtigt, meget lidt cool, at sove i den gamle barneseng.
Hvilken madras til juniorseng?
Endelig skal du også vælge den bedste madras til din nye juniorseng. Madrassen er som bekendt alfa og omega, når det kommer til sengekomfort og søvnkvalitet. Som udgangspunkt skal du tage stilling til et valg mellem fire forskellige madrasmaterialer; den traditionelle springmadras, skummadras eller naturmaterialet kapok.
Springmadrasser er ikke anbefalet til børn, da deres fjedre ikke aktiveres med mindre man vejer 50 kilo eller derover. Ligger dit barn (på under 50 kilo) på en almindelig springmadras, vil den føles meget hård og ikke give den rigtige støtte.
Det skal dog nævnes, at der kan købes springmadrasser til børn, med særligt tilpassede fjedre – men disse er ofte dyrere end lige så gode madrasser af skum, latex eller kapok.
Skum og latex er begge gode bud. Her kan du vælge efter smag og behag. Skal man nævne en fordel ved latex-madrastypen er det, at det i højere grad en skum er i stand til at transportere den sved og fugt, som udskilles fra kroppen i nattens løb. Det gælder dog særligt for naturlatex, der er markant dyrere.
Kapok er et materiale, der er lavet af bløde naturfibre fra træer der vokser i Sydamerika. Kapok har blandt andet den fordel, at det er isolerende og temperaturregulerende, samt at det består af 80 % luft. Dette betyder, at kapok er blandt de letteste naturfibre i verden. Ulempen er at kapok er meget brændbart, hvilket var årsagen til man gik væk fra det i første omgang. Det er måske en lille risiko, men tjek også om madrassen er behandlet med anti-brændbar beskyttelse, der kan være sundhedsskadelig.
Skum, latex eller kapok de mest anbefalelsesværdige materialer, når det kommer til valg af madras til junior. Desuden kan du med fordel se efter en madras med vaskbart betræk.
Sidst, men ikke mindst: Det kan på det kraftigste frarådes at lade storebror eller storesøsters gamle madras gå i arv. Madrasmaterialer former sig nemlig efter kropsbygningen, og her er det ikke gavnligt at sove på en madras, der er formet efter en anden struktur en ens egen. Det er heller ikke rart at sove på en madras der har lagret store mængder død hud og snavs.
Bedøm denne artikel
Klik på en stjerne for at bedømme