Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Lysterapilampe test-guide – De bedste ifølge anmeldelser og eksperter

Har du problemer med din døgnrytme, måske svært ved at falde i søvn, så er lysterapi super godt. Lysterapi giver dig energien og livet tilbage i de kolde mørke måneder.  Lysterapi er også den anbefalede behandling mod vinterdepression.

I denne artikel har vi fundet flere gode lysterapilamper til ethvert behov og budget. Vi har lysterapilamper der er flotte og funktionelle, effektive lamper med masser af power og små, smarte lamper, du kan have med i lommen.

Du kan også læse mere om vinterdepression og hvad du kan gøre ved det.

Brug indholdsfortegnelsen nedenunder til at hoppe i artiklen.

Top 3 Lysterapilamper

Lige nedenunder finder du testen af lysterapilamper. Jeg har samlet testresultater fra blandt andet Depressionforeningen og ranket tre af de mest populære lysterapilamper. Der er noget for enhver smag og ikke mindst – ethvert budget. Det er i hvert fald ikke pengene der skal forhindre dig i at prøve lysterapi. Her er lamper helt ned til 500 kr.

Anmeldelser af Lysterapilamper

Lumia Arabica - Bedste værdi for pengene

Masser af power til en god pris

Det engelske firma Lumia er et af de mest kendte brands indenfor lysterapilamper. I sidste års test (2018) kårede vi endda også Lumia Brazil til bedst i test, især på baggrund af mange anbefalinger i produkttest.

Lumia Arabica er en billigere version. Her får du en klassisk stor lysterapilampe med masser af power, der gør at du kan sidde forholdsvis langt væk fra lampen og stadig få god effekt.

Lumia Arabica er en kraftfuld og effektiv lysterapilampe til en god pris

Forskellen på Lumia Arabica og konkurrenterne er ikke kæmpestor, men den er der dog. Du behøver for eksempel kun sidde 30 minutter ved 25cm afstand for at få den fulde effekt. Til sammenligning kan man sidde 35cm væk ved en Lumia Brazil. Der er altså tale om en forskel på 10cm for 700kr. Om du foretrækker Arabica eller Brazil er derfor i høj grad et spørgsmål om pris.

Fordele og Ulemper

Innolux Tokio - Bedst til kontoret

Bedst til kontoret

De fleste lysterapilamper er store og klodsede tingester, som man ikke har lyst til at stå fremme. Det er ikke tilfældet med Innolux Tokio, der er en flot og funktionel lampe, der passer til ethvert skrivebord.

Innolux Tokio er det oplagte valg til kontoret og skrivebordet

Innolux Tokio fylder ikke så meget som andre lysterapilamper, men er bestemt lige effektiv med den anbefale effekt på 10.000 lux på bare 20cm. Det er lidt tættere på end andre kraftigere lamper, som typisk giver denne effekt på 30cm. Derfor passer den efter vores mening også bedst til kontoret og skrivebordet, hvor du i forvejen sidder tæt på din computer.

Innolux Tokio har mulighed for justering af lysstyrke, solopgang simulator og timer funktion.

Fordele og Ulemper

Beurer Mini - Bedst af de billige

Lille og smart lysterapilampe

Beurer Mini er en lille, smart og billig lysterapilampe, der er perfekt til dig på farten. Den fylder kun det samme som din tablet og kan nemt tages med på jobbet eller andre steder. Her får du en glimrende lille lysterapilampe til kun 500 kr.

Beurer Mini gør det muligt for dig at få kraftig sollys – 10.000 lux – hvad enten du bruger lampen på dit natbord om morgenen når du vågne, på dit skrivebord på jobbet eller endda i toget på vej hjem. Lampen har et overflade areal på 20 x 12 cm og er beregnet til at blive brugt på 10 til 20 cm afstand. Beurer Mini kommer med en justerbar stand, der gør at du kan stille lampen vandret og lodret, samt hænge den op. Du får også en fin transportpose med i købet.

Gode anmeldelser

Beurer får gode anmeldelser på nettet-

4.3 på Amazon.co.uk

4.8 på Whiteaway.dk

Beurer Mini anbefales også af psykolog Søren Petersen (http://candpsyk.dk/dagslys-sole/).

Lampen har et lysareal på 30 x 37 cm og kan vendes både vandret og lodret, samt hænges op på væggen. Du får den maximale effekt på 10.000 lux ved ca. 20cm afstand men lampen kan bruges op til 75 cm væk, hvor lampen så har en effekt på 2500 lux. Philips EnergyLight er altså ikke lige stærk som Lumia Brazil, som kan give 10.000 lux på 35cm afstand. Men Philips EnergyLight kan give de anbefalede 2500 lux ved 50cm, hvilket til sammenligning er mere end dobbelt så langt væk som den billigste Beurer TL30. Du får altså her en rigtig god lysterapilampe, der som med andet fra Philips, er i topkvalitet.

Fordele og Ulemper

Needlite

Luksusmodel til kontor og hjem

Needlite er lysterapilampernes luksusmodel, der kombinerer funktion med lækkert dansk design og kan bruges som lysterapi- og dagslyslampe. Needlite er også et arbejdsredskab, der kan bruges af dig der arbejder med farver og har brug for korrekt dagslys til dit arbejde.

Needlite er både effektiv som lysterapi- og dagslyslampe.

Needlite er ikke en, men hele to, lamper i et lækkert dansk design. Faktisk er Needlite så flot at lampen er taget med på Designmuseum Danmarks udstilling “DANSK DESIGN NU”, hvor lampen er med som eksempel på funktionelt dansk design.

Needlite kan styres med app og kan desuden automatisk skrue op og ned for styrken, når du forlader eller kommer til bord. Derfor er Needlite også meget velegnet til kontorer og arbejdsværelser, hvor

Fordele og Ulemper

Flere Lysterapilamper (testet i 2018)

Lumie Brazil

Testvinder 2018

Lumie Brazil er testvinder i Depressionsforeningens test af lysterapi lamper. En virkelig lækker lampe der har et indbydende blødt lys, der minder om at sidde i solen sydpå. Lumie Brazil giver hele 10.000 lux på 35 cm afstand. Det betyder at du kan få maks udbytte af din lysterapi uden at skulle sidde med snuden direkte ind i lampen. Til sammenligning kræver testens billigste – Beurer TL30 – at du sidder kun 10cm fra lampen for at få 10.000 lux. Det er en meget stor forskel.

Lumie Brazil har en konkav flade på 50×30 cm med lys. Det er en kæmpe stor lysflade – stor nok til at to kan sidde foran lampen samtidig. Det konkave design gør at effekten koncentres, lidt som en parabol antenne. Det betyder at lampen ikke generer andre der sidder i rummet.

Lumie Brazil har et flot design og en overlegen lysstyrke, men så meget kraft betyder også at lampen vejer næsten 3 kg. Det er altså ikke en lampe du lige smider i tasken og tager med dig. Den er velegnet til at have derhjemme og for dig der virkelig har behov for lysterapi. Så får du også en lækker lampe, som du kan have stående i god afstand og glemme alt om, mens du nyder lysets helende kraft.

Fordele og Ulemper

Philips HF3419/02 EnergyLight

Populær model fra Philips

Philips HF3419/02 EnergyLight har ikke det mest sexede navn, men tilgengæld får du så en kraftig og effektiv lysterapilampe med masser af indstillinger. Philips EnergyLight er den klassiske lysterapilampe fra Philips i sin nyeste form. Det er en effektiv lysterapilampe der giver gode resultater til en pris der er noget billigere end de dyreste modeller.

Lampen har et lysareal på 30 x 37 cm og kan vendes både vandret og lodret, samt hænges op på væggen. Du får den maximale effekt på 10.000 lux ved ca. 20cm afstand men lampen kan bruges op til 75 cm væk, hvor lampen så har en effekt på 2500 lux. Philips EnergyLight er altså ikke lige stærk som Lumia Brazil, som kan give 10.000 lux på 35cm afstand. Men Philips EnergyLight kan give de anbefalede 2500 lux ved 50cm, hvilket til sammenligning er mere end dobbelt så langt væk som den billigste Beurer TL30. Du får altså her en rigtig god lysterapilampe, der som med andet fra Philips, er i topkvalitet.

Fordele og Ulemper

Lysterapi i ørene

Lysterapi i ørene. Det lyder både smart og tosset på samme tid. Kan det virkelige være rigtig at man med et par simple høretelefoner i ørene kan få samme effekt af lysterapi med en kæmpestor lampe? Det er i hvert fald hvad den finske virksomhed Valkee har satset på og finnerne ved vel om nogen hvordan det er at bo et sted med endeløs vinter.

Valkee

Lysterapi i ørene

Valkee 2 er anden version af Valkees høretelefoner med lysterapi. Produktet består simpelthen af et par høretelefoner og en lille kontrolenhed, der sender LED lys ind i ørene. Ifølge Valkee giver dette samme effekt som at modtage lysterapi fra en almindelig lysterapilampe.

Valkee er efterhånden et produkt med et par år på bagen. I begyndelsen fik Valkee en masse opmærksomhed, især i USA, hvor det blev taget rigtig godt imod blandt “lifehackere”. Men med årene kom også kritikken, der især gik på det manglende videnskabelige grundlag.

I 2014 udgav Valkee så et såkaldt “peer reviewed” studie, der konkluderede at der var en påviselig videnskabelig effekt. Du kan læse studiet her.

Det har dog ikke stoppet kritikken af Valkee, der ærlig talt får mange hårde ord med på vejen på internettet, hvor nogle endda direkte anklager produktet for at være rent plattenslageri (se her fx).

Vi er her på Sove.nu ikke kvalificerede til at vurdere hvad der er op og ned her. Du kan købe Valkee hos flere danske forhandlere. Har du en god eller dårlig oplevelse med Valkee, hører vi meget gerne fra dig.

Hvordan virker lysterapi?

Kvinde med solbriller fra Brillz.no

Lysterapi virker ved at skabe kraftigt hvidt eller blåt lys, der minder om at sidde udenfor en dejlig sommerdag. Dagslys er nemlig meget vigtigt for vores humør og søvn. Når solens lys rammer vores øjne, producerer kroppen vigtige stoffer, der får os til at blive i godt humør og som får os til at sove godt om natten. Når vi ikke får dagslys nok – fx om vinteren – får vi problemer med at sove ordentlig og vi bliver trætte, uoplagte og i dårligt humør.

Lysterapi virker derfor ved at erstatte det manglende dagslys med kunstigt hvidt eller blåt lyst. Det får hurtig kroppen til at producere søvn- og lysthormoner igen. Lysterapi er meget effektivt. Det er helt almindeligt at få det meget bedre allerede efter et par dages brug.

Lysterapi virker mod

  • Vinterdepression
  • Vintertræthed
  • Søvnrytmeforstyrrelser
  • Insomnia
  • Hjernerystelse træthed

Mere om lysterapi og lysterapiamper

Lux – så kraftigt er lys

Lysstyrke måles i lux. Højere lux er kraftigere lysstyrke. En typisk lysterapi lampe giver 10.000 lux ved en afstand på 10 til 30 centimeter. 10.000 lux er den optimale lysstyrke for lysterapi og 2500 lux er minimum for at få en effekt. Når du køber en lysterapi lampe skal du derfor sammenligne hvor mange lux lampen giver – og på hvilken afstand. En lampe kan give 10.000 lux på 10 cm afstand, men kun 2500 lux på 30cm afstand. Det er vigtigt at vide, så du kan sætte lampen i den rigtige afstand. De dyrere lamper kan give 10.000 lux på længere afstande end de billigere lamper.

For at sammenligne, så er der 50.000 – 100.000 lux på en almindelig skyfri sommerdag. En lysterapilampe er altså meget svagere end sollys. Det betyder at du kan bruge en lysterapilampe lige så længe du vil. Der er ingen skadelige effekter ved det.

Lyset i lysterapilamper er enten såkaldt hvidt fuldspektret lys, dvs alle farver ligesom solen eller blåt lys. UV stråler og infrarødt lys er sorteret fra, så du bliver ikke brun og du producerer heller ikke ekstra d-vitamin.

Lysterapi blåt eller hvidt lys

Når du ser på lysterapi lamper finder du hurtigt ud af at der er forskel på dem. Nogen bruger hvidt lys og nogen bruger blåt lys. Men hvad er egentlig forskellen?

Traditionelt har lysterapi brugt hvidt lys og det bruger de fleste lysterapi lamper stadig. Men der er også enkelte der bruger blåt lys, nok mest kendt er den populære Philips goLite BLU.

Forskningen har vist at det især er det blå lys der stimulerer øjnene til at producere melatonin og serotonin. Et studie fra 2016 (https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12888-016-0729-5) viste at der ingen forskel var på blåt lys og hvidt lys i effektivitet.

Det er værd at huske på at hvidt lys også indeholder blåt lys. Det er altså ikke sådan at hvidt lys ikke er effektivt. Det er fuldt lige effektivt, det tager bare lidt længere tid at give samme effekt.

Lysterapi lampe med blåt lys

Lysterapi lamper med blåt lys bruger LED pærer til at skabe bølgelængderne for blå lys. Blåt lys er mindre intenst end det fulde spektrum af hvidt lys, men mere effektivt da de unødvendige bølgelængder er sorteret fra. Det betyder at du kan få samme effekt på kortere tid, da dine øjne kun skal optage det blå lys. Det kræver også færre lux og er derfor mere økonomisk. I praksis betyder det at du kun behøver at bruge 15-20 minutter om dagen på behandling. Perfekt til dig der har travlt i hverdagen og ikke kan afsætte 30-60 minutter hver dag.

Lysterapi lampe med hvidt lys

Hvidt lys er egentlig bare det fulde spektrum af lys frasorteret de skadelige UV stråler. Det giver en behagelig og naturlig oplevelse der minder meget om at sidde i solen på en sommerdag. Med hvidt lys får du også det gavnlige blå lys, så der er ikke nogen forskel der. Forskellen er at hvidt lys kræver lidt længere tid for at give den samme effekt. Det anbefales at bruge hvidt lys i 30 til 60 minutter om dagen.

Hvad skal du vælge?

Både lysterapi lamper med blåt og hvidt lys er effektive. Lamper med blåt lys er typisk mindre end lamper med hvidt lys. Det kan være en fordel, hvis du ikke lige synes du har plads nok eller du vil tage den med på kontoret. De hvide lamper har så den fordel at de har et større areal. Det betyder at du kan bevæge dig mere og stadig få lyset i øjnene.

Der er også forskel i pris. De blå lysterapilamper, ofte lavet af Philips, er væsentlig dyrere end de hvide lysterapi lamper. Hvis dit budget ikke er så stort er der bare ikke noget valg, her må du ”nøjes” med en hvid lysterapilampe.

En del mennesker synes at hvidt lys er mere behageligt end blåt lys. Det hvide lys giver en meget naturligt fornemmelse, mens det blå lys kan føles lidt mere kunstigt. Hvis du har tendens til hovedpine og migræne kan det hvide lys også være at foretrække. Blåt lys øger muligvis risikoen


Sådan bruger du lysterapi lamper

Det er meget simpelt at bruge en lysterapilampe. Du stiller lampen på et bord eller på din seng. Du tænder lampen og ser lige ud – ikke ind i lampen. Sådan sidder du indtil din behandling er færdig.

Det lyder jo meget simpelt, men helt så let er det ikke. For at få det fulde udbytte af din behandling med lysterapi er det vigtigt at:

  • bruge i rigtig tid
  • bruge i rigtig afstand
  • bruge i rigtig højde

Tid

Hvor længe du skal sidde foran din lysterapi lampe afhænger af hvor kraftig den er og i hvilken afstand du bruger den. På lampen kan du læse i hvilken afstand den skal bruges og hvor længe. Hvis lampen står længere væk skal den bruges i længere tid. Hvis lampen står tæt på kan du slippe med kortere tid.

Afstand

Du skal placere din lysterapi lampe så den er mellem 20cm til 100cm væk fra dine øjne. Afstanden afgør hvor længe du skal have lampen tændt. Du kan få det samme udbytte uanset hvilken afstand du bruger, men tiden det tager er forskellig. Nogen synes det er mere behageligt med større afstand da lyset kan være meget skarpt.

Højde

Det er bedst hvis lyset kommer oppe fra og ned. Derfor bør din lysterapi lampe stå et sted, så noget af lampen er i øjenhøjde eller gerne over. Det skyldes at øjet har flere receptorer overfor sollys der kommer oppefra. Det giver god mening, for i naturen kommer lys jo altid oppefra. Hvis ikke du kan stille din lampe så den er i øjenhøjde er det også ok, men så skal du beregne lidt mere tid til behandling.


Lysterapi lampe mod vinterdepression

Lysterapi mod vinterdepression

I dette afsnit kan du finde information om alt hvad du vil vide om vinterdepression og lysterapi. Der er meget hype om lysterapi, men kan man stole på det? Virker lysterapi egentlig. Jeg siger klart ja. Min personlige erfaring har været rigtig god. Men du skal selvfølgelig ikke tage mine ord alene for gode varer. Derfor har jeg samlet information fra sider som Netdoktor.dk og forskningsresultater om emnet på et sted. Og så har jeg testet de mest populære lysterapi lamper i alle prisklasser. Undervejs får du også en masse gode råd til hvordan du bruger lysterapi bedst mod vinterdepression. Det er nemlig ikke ligegyldigt.

Jeg vil næsten garantere at du hurtigt vil opleve en kæmpe forskel når du har brugt en lysterapi lampe bare et par dage.

Trætheden kommer snigende lige så stille. Du begynder at have svært ved at komme op om morgenen. Der er ikke energi til at træne. Du har dårlig samvittighed over det du ikke orker. Det er som om vinteren bare hænger over hovedet på dig som en tung dyne. Der bare bliver ved og ved.

Jeg taler naturligvis om vinterdepression. En alt for almindelig lidelse her i det mørke og kolde Danmark. Men som alt for mange slet ikke er klar over de har.

Har du vinterdepression?

Test dig selv

  • Er dit energiniveau lavt?
  • Føler du dig overvejende trist til mode?
  • Er du irritabel og ramt af humørsvingninger?
  • Har du svært ved at koncentrere dig?
  • Har du brug for mere søvn end normalt?
  • Orker du ikke at være sammen med venner?
  • Oplever du manglende sexlyst?
  • Er din appetit og sukkertrang blevet større?

Kilde: Depressionsforeningen

Svarer du ja til flere af disse punkter er det meget sandsynligt at du har en vinterdepression.

Vinterdepression behandling

Behandlingen er lysterapi med en lysterapilampe mod vinterdepression.

Sådan virker lysterapi:

  • stabiliserer døgnrytmen
  • giver mere energi
  • får niveauet af serotonin i hjernen til at stige

kilde: overlæge og phd i psykiatri Klaus Martiny

Hvad er vinterdepression og hvordan behandler du det?

Op til 10% af alle danskere lider af en vinterdepression om vinteren, så du er bestemt ikke alene. Jeg tror selv jeg har lidt af vinterdepression i mange år uden at være klar over det. For mig har der været ”gode vintre” og ”dårlige vintre”. Nogle år har det været let at komme igennem, andre år har det virket som om vinteren aldrig ville slutte. Jeg tror det sidste, følelsen af en vinter der bare aldrig slutter, er noget de fleste med vinterdepression kan genkende. Efter jeg er begyndt at bruge lysterapi har jeg slet ikke det her dårlige forhold til vinteren længere. Jeg hygger mig og tager det hele i strakt arm som det kommer. Det er virkelig en kæmpe forskel og jeg kan ikke anbefale det varmt nok. Det er som om tågen letter og sortsynet forsvinder. Pludselig kunne jeg begynde at leve igen om vinteren.

Derfor får du vinterdepression

Vinterdepression er et kendt fænomen, men man ved ikke så meget om hvordan præcis det opstår. Men det er vigtigt at forstå at det ikke har noget med dig at gøre. Du er ikke doven eller lever for usundt eller nogle af de andre spydige kommentarer du måske får med på vejen.

Det er mangel på stoffet serotonin i hjernen der er skurken. Serotonin er et signalstof i hjernen der giver positive følelser og motiverer os til at komme ud af fjerene. Når niveauet af serotonin bliver lavt bliver vi simpelthen deprimerede. Det er også derfor at anti-depressiv medicin går ind og påvirker serotoninen. Men der er ingen grund til medicinsk behandling, når lysterapi er sikkert og uden bivirkninger.

Forskerne mener at niveauet af serotonin i hjernen er meget afhængigt at hvor meget dagslys vi får. Mere lys og sol, mere serotonin. Det er jo ikke så underligt, for vi kender jo alle sammen godt at få det dejligt af at ligge i solen. Også selvom den ikke er så varm.

Vinterdepression skyldes også for meget melatonin

Den anden side af vinterdepression er stoffet melatonin. Det er et stof der gør os søvnige om aftenen. Faktisk giver man melotonin mod søvnløshed. Melatonin udskilles i noget der hedder koglekirtlen i hjernen og får os som sagt til at blive søvnige. Stoffet bliver kun produceret når det er mørkt og hæmmes så når det er lyst.

Det er et problem i de mørke måneder hvor mange af os går direkte fra arbejde og hjem igen uden at have set solens stråler. Der bliver kroppen nemlig ved med at producere melatonin, selv efter vi er stået op. Det giver den der døsighed hele dagen, som er så almindelig hele vinteren. Det går heller ikke at snyde med almindelig lys fra glødepærer. Det er kun fuld spektrum lys som i dagslys der stopper produktionen af melatonin.

Vinterdepression eller mangel på D-Vitamin?

Vinterdepression og mangel på d-vitamin har den samme årsag, nemlig for lidt sollys, men det er ikke det samme. D-vitamin er meget vigtig for kroppens funktion. Mangel på d-vitamin giver symptomer der minder meget om vinterdepression. Især træthed og manglende energi er karakteristisk ved d-vitamin mangel.

Vinterdepression har dog ikke noget med d-vitamin at gøre. Et danske medicinsk studie fra 2014 undersøgte om det hjalp på vinterdepression at give ekstra d-vitamin. Det gjorde det ikke. Der var ingen forskel på symptomer uanset om man fik d-vitamin eller ikke.

Vinterdepression er sin egen ting og skal behandles med lysterapi, ikke med d-vitamin. Det er alligevel en rigtig god ide at tage ekstra d-vitamin om vinteren. Det ene udelukker nemlig ikke det andet. Man kan både have d-vitamin mangel og vinterdepression og så føles vinteren altså ekstra, ekstra lang.

Sådan undgår du vinterdepression

Det er svært helt at undgå at blive påvirket af den mørke, lange vinter, især hvis du har genetisk anlæg for det. Men der er en del du kan gøre. Netdoktor.dk har samlet nogle af de bedste husråd mod vinterdepression:

  • Spis sundt. Masser af fisk. Nogle undersøgelser tyder på en effekt af fiskeolie mod depression. Det er usikkert, men under alle omstændigheder er fisk godt for hjertet.
  • Spis D- og B-vitaminer . Mange mennesker mangler disse vitaminer, og det kan give depressive symptomer. Og så hjælper det på hår og knogler!
  • Sørg for at få rigeligt motion i det fri. Motion vil øge ens velvære og energi, og man vil få sollys. Måske kan motion (hård motion) også hjælpe mod depressive symptomer.
  • Sørg for rigeligt lys på din arbejdsplads, og hvor du i øvrigt opholder dig.
  • Måske kan det hjælpe at tage på vinterferie i lande med stærk sol.
  • Indret dit liv efter, at dit aktivitetsniveau svinger med årstiderne.

Sørg også for at tage tid til at få din daglige lysterapi!

Kilder

netdoktor.dk/sygdomme/fakta/vinterdepression.htm

https://www.psychologytoday.com/blog/the-red-light-district/201501/vitamin-d-and-seasonal-affective-disorder-symptoms

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10888476

https://en.wikipedia.org/wiki/Light_therapy#Mood_and_sleep_related

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10584776

https://www.health.harvard.edu/newsletter_article/bright_light_therapy_for_seasonal_affective_disorder

http://www.columbia.edu/~mt12/blt.htm

https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/light-therapy/about/pac-20384604[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

2 Kommentarer
  1. Reply
    Sybille Schiønning juli 18, 2018 at 3:09 pm

    Tak for alle dine oplysninger. Jeg er blevet lidt klogere. Kender du noget til denne her? https://sundogrask.com/produkt/yumalite-lysterapi-lampe/
    Jeg kanikke overskue, om det er lige så godt.

Skriv en kommentar