----980 5 planter til dit soveværelse – der hjælper dig med at sove
IndretningAnnoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

5 planter til dit soveværelse – der hjælper dig med at sove

Vidste du at planter i dit soveværelse kan hjælpe dig til bedre søvn? Mange af os har allerede planter i vores hjem, fordi de ser pæne ud og fordi vi ved planter giver bedre luftkvalitet. De færreste af os ved at nogen planter virker afslappende og søvndyssende. I dette indlæg ser vi på 5 af de bedste planter at have i dit soveværelse.

Læs også: Sover du dårligt? Prøv naturmedicin mod søvnløshed


Jasmin

Jasmin er en plante med små, smukke hvide blomster og findes både i en uægte og ægte version. Den ægte jasmin kan kun vokse som stueplante på vores breddegrader. Jasmin afgiver en sød, men kraftig duft, som ofte bruges i essentielle olier og forstøvere til afslapning. Videnskabelige studier1 har vist at jasmin hjælper mod angst og forbedrer søvnkvalitet. Jasmin er en plante der er let at tage sig af, da de lever fint i en potteplante. Placer den i vindueskarmen og vand den jævnligt når den blomstrer.


Svigermors skarpe tunge

Denne plante har et underligt navn og ser endnu mere underlig ud, men ”svigermors skarpe tunge” er rent faktisk en naturlig luftrenser. Planten, der tilhører gruppen af ”bajonet-planter”, afgiver ren oxygen om natten og det ved vi er godt for søvnkvaliteten2, især hvis du sover i et lille soveværelse, hvor luften kan blive tung. Svigermors skarpe tunge er også kendt for at fjerne usunde kemikalier i luften så som benzene, formaldehyd og andre skadelige stoffer. Godt for dig der bor i byen og har åbne vinduer til trafikosen.


Lavendel

Duften af lavendel er noget de fleste kan genkende og bruges blandt andet til massageolie og i spa. Lavendel er kendt for sin positive virkning på hjerterytmen, blodtryk og stressniveau, hvilket da også er derfor den er så god som plante i soveværelset. Et studie fra Miami Miller School of Medicine3, viste endda at duften af lavendel i badeolie beroliger babyer og giver dybere søvn, mens mor også sover bedre. Lavendel foretrækker varme og sollys, så sørg for at placere planten i en vindueskarm der får rigeligt med sol.


Fredslilje

Fredsliljen er en populær stueplante der er kendt for sine ovale mørkegrønne blade og karakteristiske blomster. Ligesom med svigermors skarpe tunge er fredsliljen også en glimrende luftrenser. Faktisk er fredsliljer så gode til at rense og fugte luften at NASA4 har studeret plantens egenskaber. Netop evnen som luftfugter er gavnlig for din søvn. Lav luftfugtighed har mange negative konsekvenser og føles ubehageligt at sove i. Fredsliljen er ikke bare god for din nattesøvn, men er også en flot plante med smukke hvide blomster. Planten behøver ikke ret meget sollys og skal kun vandes en gang om ugen.


Aloe Vera

Aloe Vera kender de fleste. Det er en plante der længe har været brugt som medicinalplante. Derfor kommer det måske ikke som en overraskelse at aloe vera er god som soveværelsesplante. Den producerer oxygen om natten og forbedrer luftkvaliteten. Planten er kendt for at kunne klare sig med meget lidt vand, da den holder på vandet i sine blade. Netop bladenes ”gel” kan bruges til at behandle sår og rifter med. I det hele taget er aloe vera derfor en rigtig fin plante at have i hjemmet. Placer den et sted hvor den får rigelig sol.

Kilde: Haveunivers.dk

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Tags:

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar