
Din seng skal være et sted for ro, afslapning og hvile. Ikke et sted du frygter at lægge dig fordi du vågner op med bid, allergi eller kløe. Men mange kryb gør desværre din seng til deres foretrukne tilholdssted og de kan være særdeles svære at slippe af med.
Hvis du vågner om morgenen med bid du ikke ved hvad er eller hvis du klør, nyser eller får udslæt om aftenen, ja så er det nok tid til at se på hvad der gemmer sig i sengen. Der er især fire slags blodsugende kryb vi støder på i Danmark. De er alle virkelig belastende, men meget forskellige, og kræver helt forskellig taktik at slippe af med. Her får du en guide til at slippe af med dem.
Væggelus
Væggelus var egentlig tæt på udryddet i Danmark, men med mange rejser til eksotiske lande og tilbage, har vi danskere slæbt disse blodsugere med tilbage. Væggelusen er en vingeløs tæge, der især kan lide at gemme sig i og under madrasser. Her ligger den på lur indtil om natten hvor den kravler ud og forsøger at komme op til dig. Så suger den blod før den veltilfreds kravler tilbage. En væggelus kan give nogle seriøse bid og du er ofte ikke i tvivl.
Væggelus kan være meget vanskelige at slippe af med og professionel hjælp anbefales. Vil du selv til det kan du bruge diverse insektgifte. Læs mere om det her:
Husstøvmider
Husstøvmider er en almindelig årsag til allergi. Derfor tilbyder mange producenter af puder og madrasser også allergivenlige produkter. Disse er lavet af materialer som husstøvmider ikke kan leve i. Husstøvmider lever af dine hårskæl og døde hudceller. De foretrækker derfor din seng og din pude.
Miderne elsker varme og fugtighed, så en god begyndelse for at slippe af med dem er at lufte godt ud, samt varme op om vinteren til mindst 20 grader. Miderne dør også i vaskemaskinen når du vasker ved mindst 60 grader.
Lopper
Lopper er en anden meget bevægelig blodsuger, der oftest kommer ind i vores hjem gennem dyr. Det er ofte katte og hunde der får skylden for at slæbe dem med ind, men fuglelopper er også meget almindelige. Loppen er et sky dyr, der bider især om natten og giver nogle karakteristiske røde plamager.
Du skal rengøre grundigt hvis du har fundet lopper. Pupperne som lopperne udskiller kan nemlig klare sig længe og med de rigtige betingelser formerer lopper sig meget hurtigt.
Fnat
Fnat suger egentlig ikke blod, men spiser i stedet for af din hud. Fnat miden er mikroskopisk og kan ikke ses med det blotte øje, men den er der. Den graver sig ned under din hud og lægger æg, mens den mæsker sig i din hud. Ikke så lækkert hva? Den klør også ganske forfærdeligt!
Da fnat ikke lever i din seng, men under din hud, gælder det om at slippe af med fnat miden på din krop. Det gør du med en særlig creme der hedder Permethrin. Fnat miden dør af dette, men der kan godt være mider der overlever i dit sengetøj især. Derfor skal du vaske dit sengetøj på mindst 60 grader. Husk tørretumbler på fuld styrke. Det slår miderne ihjel.
I skriver ikke noget om hvordan man slipper af med lopper i sengen . VH. Karina
Der er en uddybning og mere info på vej, så hold øje med siden 🙂