MadrasserAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Skummadras

En skummadras er en (ofte) billig og enkel type madras, der egner sig både til børn og voksne, til gæstesengen, børneværelset eller til din egen seng. Skum kan nemlig være helt lige godt at sove på som en springmadras, særligt hvis du foretrækker en fast madras. Der findes flere slags skummadrasser, i forskellige typer skum, blandt andet koldskum, purskum og latexskum. Skummmadrasser giver god støtte og føles faste. De kan derfor være særligt velegnede, hvis du gerne vil have en fast madras, men ikke har budget til en dyr springmadras.

En god skummadras kan nemlig sagtens være lige behagelig at sove på, som en boxmadras eller springmadras.

Fordele ved skummadrasser

  • Samler ikke støv, god hvis du har allergi.
  • Giver god støtte og er komfortabelt
  • Fås i mange kvaliteter til alle budgetter

Er du i tvivl om hvilken skummadras du skal vælge? Læs med og få svaret. Vi har fundet 3 gode skummadrasser til ethvert budget. Denne guide handler om skummadrasser i ”almindelig skum”, ikke om memoryskum eller latexskum. Vil du læse mere om den type madras, så bare klik på linksene.

Sådan vurderer og udvælger vi madrasserne

I denne artikel analyserer og sammenligner vi en række anerkendte og populære madrasser og sengeforhandlere. Vi har partnerskaber med de fleste af landets store sengeforhandlere, og selvom disse kan have indflydelse på udvalget af madrasser til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle, subjektive vurdering af de bedste madrasser.
 
Vores research-team vurderer madrasserne på parametre som:
 
  • Kundeanmeldelser fx Trustpilot score
  • Madrassernes egenskaber og specifikationer
  • Forhandlerens garantierservice og omdømme
  • Eventuelle officielle laboratorie-tests af madrasser
Disse parametre bliver sammenstillet med pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkterne, men en gennemgang af nogen af de bedste produkter til forskellige behov.

Anbefalede skummadrasser

Emma Madras - Populær skummadras

Emma Madras er en populær tysk skummadras, der har vundet en række forbrugertest i Europa, blandt andet Best Buy hos engelske Which og tilsvarende test i Italien, Belgien, Frankrig og Tyskland.

I Danmark er Emma også blevet taget godt imod, med 81% af brugere på Trustpilot, der har bedømt den som “Fremragende”.

Emma er en skummadras med flere lag, der giver støtte i bunden og komfort i det øverste lag, der minder om memoryskum, som du kender det fra Tempur.

Cloud Silver

Cloud Silver skummadras med lag af memoryskum

Cloud Silver er en fast skummadras i høj kvalitet. Madrassen har 2 lag skum: I bunden en kerne af 16cm såkaldt “komfortskum”, der er fast og støttende, godt til dig der foretrækker en “hård” madras. På toppen ligger et 4cm tykt lag i memoryskum, der svarer til en topmadras. Memoryskummet tilpasser sig din krops konturer og er super komfortabelt.

I kombination får du altså en fast, støttende madras med et komfortabelt lag memoryskum på toppen. En skummadras der bestemt kan måle sig med en springmadras.

TIlbud på skummadrasser

Hvad er en skummadras?

Skummadras

En skummadras er en madras lavet af skum, typisk en kombination af polyetherskum og koldskum. Skummadrasser er oftest fastere end springmadrasser, men ikke hårde som sådan.

  • Polyetherskum er en blødere type skum og ligger typisk øverst i din skummadras
  • Koldskum er en hårdere type skum og bruges oftest som bund i din skummadras
  • Memoryskum er en formbar type skum, der typisk bruges i topmadrasser. 
  • Latexskum udvindes naturligt fra gummitræet og er kendt for at være elastisk og ventilerende.

En skummadras kan bestå af en eller flere af de ovennævnte typer skum. Typisk bruger man hårdere skum i bunden med et blødere lag i toppen. På den måde får man en slags topmadras i madrassen. 

En dyrere skummadras har typisk flere lag end en billigere skummadras, for eksempel med et lag memoryskum i toppen.

Skummadras eller Springmadras

Vælg den rigtige fasthed til din kontinentalseng

Skal du vælge en skummadras eller en springmadras? De fleste sengeforhandlere vil anbefale en springmadras til en voksen person, men så enkelt er det ikke. Skummadrasser er ikke et billigere alternativ til springmadrasser, men helt sin egen, især hvis du vælger en madras med latexsskum.

Skum er et fast materiale og det egner sig derfor rigtig godt til dig der vejer 90+kg eller mere. De fleste springmadrasser er nemlig lavet til en vægt på omkring 85kg. Skal du have en fast madras der er lavet til 95+kg, anbefaler sengeforhandleren typisk de såkaldte “multipocketfjedre”, der ofte koster flere tusind kroner mere end en tilsvarende almindelig springmadras.

En skummadras er et billigere alternativ til en fast springmadras

Skum bruges ofte som polstring i boxmadrasser, hvor de udgør laget mellem fjedre og stof. Det er altså ikke sådan at skum kun bruges i billige skummadrasser.

Sundhedsplejersker anbefaler ofte en skummadras til baby og mindre børn af den grund at små børn simpelthen ikke kan trykke fjedrene ned. Så der er simpelthen ingen grund til at investere i en springmadras til børn.

Skummadrasser har ofte flere slags skum for at give den bedste oplevelse. Kernen kan for eksempel være det hårdere purskum med et lag af memoryskum. På toppen er der så typisk også et lag skum mere, for eksempel latex. Dette lag kaldes ofte komfortlaget. Det gavner også luftcirkulationen.

Det er ofte muligt at vende skummadrassen og derved forlænge levetiden.

Skummadras eller Latexmadras

Kan du godt lidt fornemmelsen af skum, blødheden og det elatiske materiale, så kan latex være en bedre, men dyrere mulighed. Latex er et naturprodukt, der udvindes fra gummitræet, og laves så om til latexskum. Det giver et unikt produkt der er blødt og behageligt som almindeligt skum, men so giver støtte som en springmadras.

Af den grund er latexmadrasser populære som både topmadrasser og som almindelige madrasser, med blandt andet danske Dunlopillo, som et kendt navn. Latex, især den naturlige slags, kan dog være noget dyrere end almindelige madrasser, men komforten er også i særklasse.

Latexskum

Elastisk og komfortabelt

Saften fra gummitræet bruges til latex madrasser

Latex er et naturprodukt der udvindes fra gummitræet. Det kan så omdannes til skum og skæres ud i blokke til madrasser og hovedpuder. Naturlatex, altså latex der er udvundet på den måde, er et forholdsvis dyrt produkt, der typisk bruges i topmadrasser eller dyrere madrasser.

Man kan dog også producere syntetisk latex eller “latexskum”. Der er tale om et produkt der enten er helt syntetisk eller blandet med naturlatex. Der er ikke den store forskel på syntetisk latexskum og almindeligt skum, kun tætheden er forskellig.

Uanset er latexskum meget populært, da det giver god støtte samtidig med det føles blødt og behageligt.

Memoryskum

Tilpasser sig kroppens konturer

Memoryskum tilpasser sig kroppens konturer

Skummadrasser er typisk lavet af polyetherskum og koldskum, mens memoryskum er mere populært til topmadrasser.

Memoryskum er en anden type skum end almindeligt skum. Memoryskum er lavet af såkaldt visco-skum og er kendetegnet ved at forme sig efter kroppen. Det er en kvalitet som mange elsker og som du ikke får med almindeligt skum. 

Derfor bruges memoryskum ofte i topmadrasser. Almindeligt skum former sig også efter kroppen, men det er fordi vægten trykker det ned og ikke varme, som med memoryskum.

Memoryskum giver ikke støtte som sådan, så du skal kunne lide at ”synke ned” i madrassen. I dyrere skummadrasser kan der være et lag memoryskum øverst i madrassen. På den måde får du altså en slags “topmadras” i din skummadras.

Spørgsmål og Svar om skummadrasser

Har du spørgsmål om skummadrasser? Skriv meget gerne dit spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder.

1. Hvordan vasker man en skummadras?

Man anbefaler normalt ikke at vaske en madras, men i stedet at lufte den i frisk luft med jævne mellemrum. Nogle skummadrasser kan renses med en damprenser og mindre pletter og lugt kan fjernes med enten Rodalon eller bagepulver.

Men hvad nu hvis der er tale om fx en skummadras i barnevognen eller en anden der kan være i vaskemaskinen?

Du kan støvsuge din skummadras ligesom med andre madrasser og så strø natron eller bagepulver ud på madrassen. Gnub det gerne ind. Lad det ligge i 30 minutter. Herefter kan du så støvsuge det op. Natron fjerner effektivt dårlig lugt.

Min-Mave.dk diskuterer de dette emne og brugeren Annexxx skriver:

…Det kan du sagtens! Jeg har vasket alle vores madrasser fra vores datter. På madrasserne står der, at betrækket kan vaskes på 40 grader, men intet om selve madrassen. Vi har dog en nabo, som til daglig arbejder med skumgummi. Han sagde, at de kan holde til lidt af hvert, og at en 60 graders vask i hvert fald ikke gør nogen skade, hvis de er lavet af skumgummi hele vejen igennem…

Netsundhedsplejerske.dk giver sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen følgende råd:

…En vask ved 60 grader fjerner husstøvmider, en vask ved 40 grader halverer dem kun…

Så du må lave et skøn omkring madrassen og vurdere, hvad du synes vil være det bedste valg for jer :)…

2. Hvad er purskum?

Purskum er en forkortelse for Polyurethan skum. Det er en meget alsidig og billig type skum, der anvendes til mange formål, herunder madrasser.

Purskum madrasser kan fås i høj kvalitet, med lang levetid, eller i billigere kvalitet med mindre holdbarhed. Den bedste kvalitet af purskum kaldes højspændstigt skum eller koldskum (se nedenunder).

Purskum kan have forskellig massefylde og denne afgør fastheden i madrassen. En madras med større massefylde har desuden længerede levetid. Derfor er madrasser i purskum mest velegnede til dig, der allerede kan lide en fast madras.

3. Hvad er koldskum?

Koldskum er en type purskum med særlig høj elasticitet. Det gør koldskum meget velegnet til møbler og madrasser, da det kan holde formen rigtig godt.

En dyrere skummadras vil typisk have koldskum.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar