SøvnløshedAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Hvor meget søvn skal man have?

Fakta og svar på alle dine spørgsmål om søvnbehov og længde

Får du sovet nok om natten? En stor del af danskerne lever med kronisk søvnunderskud og det er hverken sundt eller godt for dit energiniveau. Er du almindelig sund og rask, er løsningen ligetil: brug nogle flere timer i sengen.

Men hvor meget søvn skal du egentlig have? Læs med og få svaret.

søvnbehov, hvor meget skal man sove

Dit søvnbehov afhænger af din alder

Baby

Baby sover helt op til 18 timer i døgnet som nyfødt. Det falder stille og roligt i det første år, ned til ca. 14 timer. Netsundhedsplejerske.dk har lavet en fin lille grafik over børns søvnbehov:

Små Børn

Mindre børn har brug for meget søvn til at vokse og danne de nødvendige neurale netværk i hjernen. Børn helt op til 5 års alderen har stadig behov for 13-14 timers søvn. De lidt større børn kan efterhånden klare sig med lidt mindre 10-11 timer, mestendels om natten.

Flere studier har vist at børn der sover nok og har faste sengetider er gladere og har det bedre. Faste sengerutiner er her vigtig for at børnene falder i seng til samme tid og sover igennem hele natten.

Teenagere

En af de største misforståelser om teenagere, er at de er dovne og ikke kan komme op om morgenen. Faktisk har teenagere (begynder ved 12 års alderen) behov for langt mere søvn end voksne og søvnrytmen er faktisk anderledes. Teenagere skal have 9-10 timers søvn hver nat og har en forskudt døgnrytme på 1 til 2 timer. Forskningen er helt klar her og senere mødetider i gymnasier landet rundt er efterhånden også ved at finde genklang.

Behovet for mere søvn holder ved indtil midt i tyverne. Derfor har man inddelt en ny kategori “unge voksne”, som dækker over de 18-25, der har brug for 8-9 timers søvn, altså ca. en time mere end andre voksne.

Voksne

Voksne skal sove 7-8 timer hver nat. Der har været mange diskussioner om hvor meget søvn, voksne har brug for igennem årene. Et stort nyt søvnstudie, kan dog nu endegyldigt slå fast at mindst 7 timer er bedst. Det ændrer dog ikke på at mange voksne slet ikke får så meget. USA’s præsident Trump sover for eksempel kun 4 timer hver nat, efter eget udsagn, og indskriver sig der i en tradition for præsidenter. Præsident Obama sov således også kun 5 timer om natten. Kan det være en del af forklaringen på at så mange amerikanske præsidenter bliver gråhårede nærmest natten over?

Ældre

Ældre mennesker kan klare sig med lidt mindre søvn. Det er derfor helt normalt at opleve at man står tidligere op om morgenen end man plejede. 6-7 timers søvn skal der dog stadig til.

Gør som katten - prioriter din søvn!

Gør som katten – prioriter din søvn!

Kan man indhente tabt søvn?

Svaret er ja, og det både skal og bør du, men det er ikke altid at man reelt har mulighed for det:

Ifølge professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for søvnmedicin regner man med at en femtedel af befolkningen er i søvnunderskud og lever med 1 times for lidt søvn hver dag. Det kan rent praktisk være svært at kompensere for i weekenden, siger han:

»Hvis man har et underskud på 5 timer, som du skal indhente i weekenden, kommer det ofte i konflikt med dit sociale liv. Det er ganske enkelt i konflikt med vores natur.«

Kilde: Samvirke.dk

Ifølger læger og forskere kompenserer kroppen altid på tabt søvn, på den ene eller den anden måde. Får du gennem længere tid ikke søvn, vil du begynde at opleve “mikrosøvn”, hvor du sover i et par sekunder eller måske minutter ad gangen, ofte uden at opdage det. Det kan være livsfarligt, når du for eksempel er ude at køre bil.

Der sker også en række processer i kroppen når du får for lidt søvn, stressniveauet stiger og immunsystemet aktiveres. Du kan læse mere om hvad der sker med kroppen i søvnunderskud på linket. Efter bare et par dage med 10 timers søvn, vil de negative konsekvenser dog forsvinde. Der er altså rigtig god grund, til at sørge for at få sovet ud i weekenden og helst at få lidt mere søvn i hverdagene.

Hvor meget dyb søvn skal man have?

Dyb søvn er den fase i søvn cyklussen, hvor du ligger helt stille. Læger mener at det er her de vigtigste processer foregår i hjernen, for at lade op og bearbejde dagens indtryk.

Særligt den dybeste del af denne søvn (deltasøvnen) bliver regnet som vigtig, for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har vi mest af tidligt på natten.

Kilde: Netdoktor.dk

Men det er ikke kun den dybe søvn der er vigtigt. Efter at have sovet nogle timer, får vi REM søvn, hvor kroppen stadig er afslappet, men hvor øjnene bevæger sig hurtigt og vi “bevæger os” i hjernen. Denne del af søvnen mener man nu er meget vigtig for hjernens evne til læring og hukommelse. Det er også ofte denne del af søvnen, som vi korter af, når vi ikke får nok søvn. Det er måske tankevækkende, især for studerende, der helst skal kunne huske hvad der bliver sagt.

Læs også: Er du i tvivl om du får nok dyb søvn? Prøv en søvnapp eller søvnmåler

Søvnens 4 faser

søvn cyklus i 4 faser

Søvn er inddelt i 4 faser og det er især de to sidste – REM søvn og Dyb søvn – der er vigtige. Tilsammen udgør de 4 faser en cyklus, som vi skal igennem flere af i løbet af natten. Det vil sige at vi skiftevis sover let, dybere og så let igen og så videre. Det er smart, for det garanterer at vi får alle typer søvn, selv om vi ikke får sovet så meget.-

Første fase

Den første søvnfase er lige efter vi falder i søvn. Her vågner vi meget let og kan være i tvivl om vi overhovedet har sovet. Man kan opleve at spjætte med arme og ben eller lav pludselig ryk. Det er en overlevelsesmekanisme, hjernene tjekker simpelthen at vi er i live.

Anden fase

Her er vi egentlig faldet i søvn. Kropstemperaturen falder, din puls bliver langsommere og dit åndedræt mere roligt. Du sover stadig forholdsvis overfladisk, men vågner ikke så let. Denne fase udgør halvdelen af al søvn.

Tredje fase

Dette er den dybe søvn, hvor kroppen restituerer. Dit blodtryk falder, puls og åndedræt er langsom og blodet strømmer rundt i kroppen til muskler og led. Hjernen bearbejder dagens indtryk og tanker. Bliver du vækket her, vil du være forvirret og fra snøvsen i flere minutter bagefter.

Fjerde fase

REM søvn, opkaldt efter Rapid Eye Movement, hvor øjnene er meget aktive. Denne fase udgør ca. ¼ af søvn cyklussen. Det er her du drømmer mest og dine øjne bevæger sig for at følge med. Det er også i denne fase at dine minder bliver lagret i hjernen.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar