Det sker der med din krop når du ikke får nok søvn

Del:

Hvis du nogensinde har ligget søvnløs en hel nat, så ved du også hvordan du føler dig næste dag – træt, vrissen og bare ikke dig selv. Men når du ikke får de anbefalede 7-9 timers søvn, sker der mere, end at du bare ikke føler dig helt på toppen. Der er nemlig alvorlige konsekvenser ved søvnunderskud. Dine kognitive evner bliver svækket og din krop udsættes for usundt stress. Videnskaben har forbundet søvnunderskud med en masse helbredsproblemer, lige fra vægtøgning til et dårligere immunforsvar.

Din krop har brug for søvn, ligesom den har brug for luft, vand og mad for at fungere. Når du sover, reparerer kroppen sig selv og gendanner den kemiske balance. Hjernen skaber nye forbindelser og gemmer dagens oplevelser i hukommelsen. Uden nok søvn vil din krop og hjerne ikke kunne fungere ordentligt. Søvnunderskud ødelægger også din livskvalitet. Studier har vist at personer der sover mindre end 6 til 8 timer om natten, har en øget dødelighed på 12%.

De mest tydelige tegn på søvnunderskud er:

  • øget søvntrang
  • gaben
  • irritabilitet
  • træthed i dagtimerne

Stimulanser som koffein er ikke nok til at undertrykke kroppens behov for søvn. Selv om du kan holde dig vågen med kaffe, ændrer det ikke på det der sker inde i din krop. Der sker nemlig mere alvorlige ting end de overfladiske symptomer. Læs med for at lære præcis, hvad der sker med kroppen i søvnunderskud.

Læs også: Sovepiller -virker de?

Centralnervesystemet

Dit centralnervesystem er kroppens informationsmotorvej. Søvn er helt afgørende for at det fungerer ordentligt, men kronisk søvnunderskud kan forhindre at signaler bliver sendt som de skal.

Under søvn aktiveres forbindelse mellem nerveceller (neuroner) i hjernen, der hjælper dig med at huske ny viden og information. Søvnunderskud gør din hjerne udmattet, så den ikke kan klare den slags opgaver. Du vil også opleve at du får sværere ved at koncentrere sig og lære nye ting. Kroppens signaler kan også blive forsinket og nedsætte din reaktionstid. Det er derfor du kan føle dig mere klodset når du er træt.

Søvnunderskud påvirker også dit humør og følelser negativt. Du kan føle dig mere utålmodig eller få flere humørsvingninger. Du kan opleve at du får sværere ved at træffe beslutninger og at du bliver mindre kreativ.

Hvis du slet ikke sovet i længere tid, kan du få hallucinationer – se eller høre ting der ikke er der. For mennesker med risiko for mani eller andre psykiatriske diagnoser, kan søvnunderskud udløse episoder og forværring af symptomer.

Andre psykologiske konsekvenser kan være:

  • impulsiv opførsel
  • depression
  • paranoia
  • selvmordstanker

Hvis du ikke har sovet i mere end et døgn, vil du begynde at opleve mikrosøvn. Det er episoder, hvor du falder i søvn i et par sekunder eller minutter, uden at opdage det. Mikrosøvn er helt udenfor din kontrol og kan derfor være meget farligt, hvis du kører bil. Du kan også falde, hvis du for eksempel går i trapper.

Immunforsvaret

Når du sover, producerer immunforsvaret en række celler og stoffer, der bekæmper infektioner, blandt andet cytokiner. Er du i søvnunderskud forhindrer du kroppens immunforsvar i at opbygge modstandskraft. Hvis du ikke får nok søvn, risikerer du at kroppen ikke kan nedkæmpe bakterier og virus effektivt. Det kan gøre du bliver syg oftere, men også at du er længere tid om at komme dig. Desuden øges risikoen for kroniske lidelser som diabetes og hjertesygdom.

Luftveje

Forholdet mellem søvn og luftvejene går begge veje. Hvis du lider af sygdomme som søvnapnø, kan det påvirke din søvn negativt. Men det går også den anden vej. Hvis du vågner ofte om natten, risikerer du at blive lettere syg, og derved få luftvejsinfektioner. Det gør så igen at du sover dårligere.

Mave- og tarmsystemet

Hvis du har taget på den sidste tid er der måske god grund til at sørge for at du får sovet mere. Søvn påvirker nemlig to vigtige hormoner: leptin og ghrelin, som styrer fornemmelsen af sult og mæthed.

Leptin fortæller hjerner at du har fået nok at spise. Uden nok søvn, falder niveauet af leptin, mens ghrelin stiger, som giver mere appetit. Ubalancer i disse hormoner, kan forklare, hvorfor vi får trang til at snacke sent på aftenen.

Søvnunderskud gør også at kroppen producerer mere insulin efter du spiser. Insulin styrer blodsukker niveauet i blodet. Højere insulin niveau medfører at kroppen gemmer mere energi som fedt og øger risikoen for at udvikle type 2 diabetes.

Hjerte og kredsløb

Søvn er vigtig for de processer, der holder dit hjerte og blodkredsløb sundt, for eksempel blodsukker, blodtryk og betændelse i kroppen. Nok søvn er også vigtigt for kroppens evne til at hele og reparere blodkar og hjerte.

Hormoner

Hormonproduktion er meget afhængig af søvn. For at producere testosteron har du brug for mindst 3 timers uafbrudt søvn, hvilket er nogenlunde tilsvarende din første REM søvn episode. Hvis du vågner op om natten kan det påvirker din hormonproduktion.

Læs også: Har du lav testosteron? Mål din testosteron med en hjemmetest

Disse opvågninger kan også forstyrre produktionen af væksthormon, særligt i børn og teenagere. Væksthormon er vigtig for at bygge muskelmasse og reparere celler og væv.

Kilder:

https://www.healthline.com/health/sleep-deprivation/effects-on-body

https://en.wikipedia.org/wiki/Sleep_deprivation


Del:

Jeg skriver om søvn og alt der kan hjælpe dig med at få en god nat søvn. Jeg har selv lidt af problemer med at sove i mange år og har derfor prøvet alt. På denne side deler jeg mine erfaringer og bedste tips med dig.

Ingen kommentarer endnu, vil du være den første?

Skriv en kommentar

Sove.nu