IndretningAnnoncer

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Sov som på luksushotel – tips til dit soveværelse

En af de ubetinget fedeste oplevelser på en ferie er at tjekke ind på et luksushotel og lade sig forkæle. Der er ikke noget bedre end at slænge sig den kæmpe og helt vildt komfortable King Size seng (se udvalget på linket), mens du nyder et glas fra minibaren eller en kop kaffe fra snackbordet (en lille kapsel kaffemaskine fra fx Dolce Gusto er perfekt til soveværelset). Hotelværelset indrettet med perfekte trendy farver og møbler, som får dig til at glemme alt udenfor. For ikke at tale om hvor godt du sover, på en madras man bare synker ned i, men uden det bliver slapt som på den gamle boxmadras.

Ville det ikke være lækkert at kunne tage luksushotellet med hjem til dit eget soveværelse?

Det kan sagtens lade sig gøre. Flere og flere danskere vælger at lade sig inspirere af æstetik og funktionalitet fra de 5 stjernede hoteller. I denne artikel får du de bedste tips fra eksperter som Malinda Zimmerman, tidligere Senior Director hos Marriott Hotels. Tips og indretningsforslag der tidligere har været hemmeligheder i hotel branchen.

Læs også: De flotteste kontinentalsenge


De bedste tips fra Marriott Hotels

Marriott er nok mest kendt som direktørernes foretrukne luksushotel. Tag dog ikke fejl, Marriott er langt fra et kønsløst businesshotel, men er tværtimod overdådig luksus med lækker indretning og ikke mindst uovertrufne senge, dyner og hovedpuder. De er i øvrigt til salg på Marriott’s webshop, men vær forberedt på at skulle have økonomien i orden.

Malinda Zimmermann er tidligere Senior Director hos Marriot med ansvar for indretning på samtlige amerikanske hoteller. I et sjældent indlæg til det amerikanske magasin The Spruce, løfter hun sløret for de hemmeligheder hun lærte igennem 17 år som indretningsansvarlig. Her får du hendes anbefalinger:


Den bedste seng du har råd til

En kontinentalseng giver den bedste og mest komfortable oplevelse

Køb den bedste seng du har råd til. Det vil være den bedste investering du kommer til at gøre. Malinda Zimmerman anbefaler ikke noget konkret mærke, men Marriott bruger en kontinentalseng med boxmadras i bunden og en springmadras ovenpå. Hvis du vil have fornemmelsen af at svæve på en sky, som du får på luksushotellet, så er det en kontinentalseng du skal gå efter. Det giver dig også en højere seng, som du nemt kan gå ud og ind af, fuldstændig som når du tager morgenmad med på sengen på ferien.

Hvis du leder efter en kontinentalmodel i god kvalitet med nordiske linjer, kan du kigge nærmere på det danske mærke, Nordic Dream.

Gå efter sengetøj, lagen og dynebetræk, af høj kvalitet, gerne produceret i Frankrig og Italien med egyptisk bomuld. Marriott foretrækker sengetøj med en trådtæthed (thread count på engelsk) på over 300 og gerne 400. Der er en verden til forskel i blødhed og ren luksus.

Gavlpuder er store puder der oftest er 90cm lange og som ligger ved gavlen af sengen. To af dem strækker sig derfor i hele sengens bredde i en King Size seng (180cm). Store gavlpuder er perfekte til at sætte i ryggen, så du nemt kan blive siddende i sengen og nyde din morgenmad, gå på nettet eller læse en bog. Når du vil sove kan du lade dig synke ned i ren nydelse.


Et soveværelse med flere anvendelser

Et soveværelse på et hotel er ikke et soveværelse som vi forstår det normalt. Det er et lille alsidigt tilflugtsted til flere slags aktiviteter. Gør det samme med dit soveværelse.. Du kan indrette områder til søvn (din seng), læsning (en stol eller daybed), spise og drikke (kaffemaskine eller minibar), arbejde (skrivebord) og soignere dig (badeværelse).

Malina Zimmermann anbefaler at tænke ”multi-use” ind i dit soveværelse. Altså at hvert område eller møbel kan have flere anvendelser. Et lækkert skrivebord med drejelig bordplade kan bruges både til opbevaring og arbejde. Hvis der er plads til ekstra møbler, så vælg en daybed, chaiselong eller pult i stedet for en stol. En puf kan både være et bord til et brætspil, en ekstra stol eller et sted at hvile fødderne.

Alle luksushoteller har en lille niche eller rullebord med snacks og drikkevarer til lidt syndig ”late night” nydelse. Hvis du vil være rigtig lækker og ”snazzy” anbefaler Malina, at du har en minbar eller vinkøleskab. Det er unægtelig romantisk at kunne hente et to glas champagne når lejligheden byder sig.

Ideelt set skal du kunne have lyst til at blive i dit soveværelse hele dagen. Eller i hvert fald en lang doven formiddag.


Lys og mørke on demand

Mørklægningsgardiner er et must

Luksushoteller går meget op i gardiner, især gulv til loft gardiner, der kan lukke fuldstændig af for lyset udefra. Denne mulighed for at kunne sove i fuldstændig mørke er en af grundene til du sover så godt på et hotel. Der skal ikke trænge det mindste lys ind. Hvis ikke du har mulighed for at købe tykke gardiner, så kan mørklægningsgardiner være en mulighed. Du kan få mørklægningsgardiner, der kan sættes op uden skruer.

En anden ting der adskiller hoteller fra det gennemsnitlige soveværelse er muligheden for at tænde, slukke og afdæmpe forskellige lyskilder. Du kan tænde og slukke fra kontakter ved siden af din seng og der er altid et sengebord med en sengelampe. Når du skal på toilettet om natten kan du fra din seng, nøjes med at tænde en enkelt lampe. En elektriker kan i dag klare rigtig meget.

Det samme gælder med lyd. Ekstra lydisolering og vinduer, der holder støj ude, er med til at give fornemmelsen af at være helt isoleret. Det kan selvfølgelig være svært at gøre noget ved uden at skulle bygge om.


Gør det til dit eget

Hoteller bruger meget tid på at finde den rigtige farvepalette, der passer hotellets til og beliggenhed. Det samme kan man selv gøre, ved at vælge farver og bruge dem konsekvent. Mange hoteller bruger bløde, afslappende farver, men du behøver ikke være bange for at mixe lidt spræl ind. Brug for eksempel pyntepuder til at give personlighed eller kunst på vægene.

Det er her du får muligheden for at gøre soveværelset til dit helt eget. Der er masser af inspiration at hente på blandt andet Instagram og Pinterest.


Glem ikke den lille luksus

Starwood Hotels står bag luksushoteller som Westin og har deres Sleep Well værelser, med særlig fokus på velvære og søvn. Her bliver gæsterne forkælet med fantastiske senge og puder, men også små detaljer som aromaterapi og naturlige vækkeure.

Aromaterapi med essentielle olier som lavendel virker afslappende og luksuriøst. Et sollys vækkeur gør det til en langt mere behagelig oplevelse at vågne om morgenen.

Kilder:

https://www.starwoodhotels.com/westin/about/sleep-well.html
https://traveler.marriott.com/behind-the-design/behind-the-design-creating-the-perfect-room-for-sleep/
https://staywellrooms.com/
https://www.thespruce.com/turn-your-bedroom-into-5-star-hotel-room-1976171 
https://www.realsimple.com/home-organizing/decorating/decorating-bedroom/make-bedroom-luxurious

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar